Den mere “rare” end medium-stegte bøf

Den mere “rare” end medium-stegte bøf

Spise ude:

Små fejl i TGV køreplan

Fransk hurtighed kombineret med slow food mødte os på TGV Café i Aarhus, men også flere irriterende småfejl undervejs

Af
Ina Bjerregaard

Tonstunge tog kører ind under Banegården i Aarhus. Travle mennesker haster op ad trapper, ud af elevatorer og ind på et af de mest menneskefyldte steder i Aarhus.
Lige der, hvor vi enten kan dreje til højre ind mod Bruuns Galleri eller til venstre ud mod Banegårdspladsen.
Her møder vi lyset og friheden til at søge stilhed, ro og god mad. Det var det sidste, hvad vi gjorde lørdag den 7. marts - jeg selv og min medspiser.
Luften havde hele dagen været knitrende frisk, så man blev helt blev glad i låget, men nu var solen væk, og blæsten gjorde gaderne isnende kolde.
Godt der ikke var langt til varmen på den modsatte side af banegården, hvor TGV Café ligger placeret - både centralt og alligevel lidt for sig selv.
TGV Café har de samme ejere, som den mere etablerede restaurant ET, som ligger ved åen i Aarhus.
Min medspiser har tidligere været på stedet, da stedet havde andre ejere og et andet navn. Dengang brillererede tjeneren ved konsekvent at lade være med at fortælle, hvad det var, selskabet havde fået serveret, så gæsterne faldt i hver gang - begyndte at spise, og så kom tjeneren og begyndte at fortælle, hvad de nu næsten havde spist.
Men det var jo en helt anden restaurant, så vi forventede, at det ville blive bedre, og det blev det også.
Trods navnet TGV, så bærer indretningen ikke præg af hverken togvogne, kupeer, men derimod høj hastighed i serveringen, men det var nu ikke udpræget nogen fordel.
Flere vægge er med sortmalet træ, mens andre vægge er med klassisk udseende, brune “malerier”.
Vi møder en storsmilende og ung kvindelig tjener. Hun anviser straks det bestilte bord, og vi får menukort udleveret.
Jeg vælger en bøf og dessert, mens min medspiser vælger den mindste menu, svinekæber og menuens dessert, sablekage med vaniljeparfait.
Tjeneren anbefalede en Saint-Chinian rødvin, som ifølge hende var husets bedste. Så ved jeg ikke, om jeg skal fatte mest skepsis til de andre vine eller tjeneren.
For vinen var ikke noget særligt ifølge mine smagsløg. App-en Vivino giver mig ret: En vin til 77 kr. og karakteren 3,1 ud af fem. Godt nok kun med 4 ratings.
Dejligt, at der var salat til bøffen. Den var spændstig og tilført en passende dressing med lige dele syrlighed og friskhed. De håndskårne pomfritter var tykke, gode og passede perfekt til den tykke bearnaise- sovs.
Bøffen var derimod næsten rå. Den var bestilt medium med et touch af rare (rød), men var helt igennem rød og kun lige brunet en millimeter.
Den røg retur til køkkenet, og det bryder godt nok spiserytmen, selv om jeg fik lov til at smage min medspisers svinekæber.
For dem, der ikke har smagt det før, så kan kæbesmagen godt være meget kraftig. Her var smagen også næret af den veltilberedte og kraftige sovs.
Da vi nåede til desserterne var min chokoladekage rigtig god, men meget bastant, så det var umuligt at spise op. Min medspisers sablekage var derimod et decideret hit, så den kæmpede vi lidt om at få mest mulig af.
Tjeneren spurgte, om vi var færdige med maden. Det bekræftede vi.
Straks efter fik vi en regning. Vi havde godt nok over en tredjedel flaske vin tilbage, men den måtte vi jo så bede om at få proppet, for nu skulle vi åbenbart gå…
Da regningen kom gjorde min medspiser noget, han ellers aldrig gør. Han tjekkede regningen. Og det var rigtigt godt. Den ifølge Vivino billige rødvin, var nemlig bonnet med 698 kr.
“Vil I virkelig tage 700 kr. for den vin? Det er den godt nok ikke værd,” røg det impulsivt ud af min gæst.
Det viste sig at være en fejl. Vi skulle kun betale 390 kr. Så ialt 990 kr. for to personer. Helt rimeligt, men åbenbart er spisestedet lagt an til den hurtige aftensmad.
Vi var ihvertfald ude på gaden efter kun 1 time og 40 minutter inklusive tiden hvor bøffen var i køkkenet på ny. Vi kunne ellers godt have tænkt os at slappe lidt af over det sidste vin, for vi skulle hverken i biografen eller andet.
Så hvad gør man så?
Ja, mæt af to gode retter mad med vin, så kunne man jo godt blive fristet til bare at springe hen over fodgængerfeltet til banegården, ind i det nærmeste tog og bare lade sig føre væk.
Vi kunne køre til byernes by, hvor vores ældste datter studerer. Eller helt ned til fontænen i Rom, hvor vi ville smide en mønt i vandet for at ønske os lige, hvad vi nu ønsker.
Så langt kører TGV vist ikke.
Men TGV Café kører fint, men næste gang vil vi nok bestille biografsæder, så vi kan bruge den høje hastighed til noget.

Fritter og sovs til beuf bearnaisen

Fritter og sovs til beuf bearnaisen

Frisk og sprød grøn salat med super dressing

Frisk og sprød grøn salat med super dressing

TGV Café en kold aften i marts

TGV Café en kold aften i marts

En noget bastant chokoladekage. Men meget rig i smag

En noget bastant chokoladekage. Men meget rig i smag

Svinekæber og tilbehør

Svinekæber og tilbehør

Sprød skorpe og blød vanilleparfait. Mums

Sprød skorpe og blød vanilleparfait. Mums

Hyggeligt og komfortabelt og bedre plads end i en spisevogn

Hyggeligt og komfortabelt og bedre plads end i en spisevogn

null

Publiceret 14 March 2015 20:00

SENESTE TV