45-årige Lars Lykkegaard vil have meget mere af lokalsamfundet ind på skolen. “VI skal være et åbent og aktivt sted, som bruges af folk.” Foto: Grethe Bo Madsen

45-årige Lars Lykkegaard vil have meget mere af lokalsamfundet ind på skolen. “VI skal være et åbent og aktivt sted, som bruges af folk.” Foto: Grethe Bo Madsen

Skoleleder:

Farvel til tank-passer modellen

Lars Lykkegaard overtog posten som skoleleder på Beder Skole i december sidste år. Lokalavisen har sat ham stævne

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Hvad har du med i skoletasken?
I hele mit professionelle liv har jeg været på Rosenvangskolen i Viby. Først otte år som lærer, og derefter otte år som pædagogiske leder. Nu tænkte jeg, det var tid at prøve noget nyt og gerne i et mindre lokalsamfund, hvor skolen er en del af det hele.
Jeg kender kommunen ud og ind, men opgaverne er selvfølgelig anderledes nu - ovre i det mere strategiske. Nu er det mit ansvar at sætte retning for skolen. Hvad er det egentlig vi vil, og hvordan kan det lade sig gøre. Det er en kæmpe udfordring.
Hvad peger pegepinden på?
Jeg vil gerne have lokalsamfundet udenfor ind på skolen og omvendt. Skolen er næsten midt i byen, vi skal være et åbent og aktivt sted, som bruges af folk.
Der har måske tidligere været en tendens blandt skoler til at opfatte sig selv som en lukket helhed. Det mind-set skal ændres.
Vi er en del af en større helhed. Vi er sammen om en opgave - skolen, foreningerne, erhvervslivet - der går ud på at gøre det godt for eleverne og skabe de bedste rammer for dem.
Der har været pres på skolen som institution og autoriteten har fået nogle skrammer. Vi skal åbne op og sørge for at tage den nødvendige dialog.
Det kræver, at vi hele tiden er opmærksomme på, hvad det er, forældrene efterspørger. Men de skal også sige det til os, i stedet for at vi hører det på vandrørene. Det er den eneste måde, vi kan lave en bedre skole på – når vi er i dialog med alle parter.
Reformene blev skudt hurtigt fra start og det var en meget presset arbejdsproces. Der var mange bolde, der skulle i spil. Nu er vi blevet klogere, og har flere ideer til, hvordan reformen også kan være.
Der er blevet et større rum for fleksibilitet. Nu skal vi til at se på, hvad der er gået godt, og hvad vi kan gøre anderledes. Ledelsen skal skabe rammerne, så lærerne og pædagoger kan lave en god skoledag for børnene.
Flid, fedt eller snyd?
Jeg var bestemt ikke et dydsmønster i min skoletid. Nogle siger, det er derfor, jeg er en god underviser og har en god dialog med børnene.
En af mine styrker er i hvert fald, at jeg har let ved at sætte mig i børnenes sted.
Jeg sad selv altid ved det forreste bord, så læreren kunne nå mig med pegepinden.
Vi laver skole for nogle bestemte typer. Nogle er født til den model og har det som en fisk i vandet. Sådan er min egen datter. De gør lige præcis det forventede, mens andre, som mig, måske ikke lige kan lære på den måde. Det er en af skolens store udfordringer. Vi skal ramme nogle flere.
Der har været meget fokus på læringsstile, især i Aarhus, og det er spændende. Først og fremmest siger det noget om, at børn ikke lærer på samme måde. Jeg er meget stor tilhænger af, at vi angriber læring fra forskellige retninger, og det er den nye skolereform et godt udgangspunkt for. Der er rum for mere aktivitet i undervisningen. Læring der ikke er doceret. Oplevet læring.
Vi skal væk fra tankpassermodellen, hvor viden er noget, man fylder på. Sådan er det ikke at lære. Man lærer ved at gøre.
Tidligere talte man meget om at lære børnene at tage ansvar for egen læring. Nu fokuserer vi meget mere på det hele menneske og forsøger at klæde dem på til at lære. Gøre dem livsduelige.
Det, vi slipper dem ud til efter skolen, er ikke for sjov. Det er ikke en vid, men vild verden, der venter. De skal kunne orientere sig på alle niveauer. Der er mange sandheder og mange modeller for et godt liv.
I dag ser vi flere unge, der er påvirket af stress. De vil være gode til det hele, og det er et kæmpe pres. Derfor er det vigtigt, de lærer sig selv at kende for at vide, hvad der er vigtigt for dem.
Det er en vigtig del af læringsprocessen i folkeskolen, at give dem den indsigt. Det er en del af vores ansvar. Derfor skal vi have flere læringsdagsordener på bordet – både fagligt og socialt.
Hvad laver du i frikvarteret?
Jeg bygger sommerhus ved Norsminde sammen med min mand, Casper, og vores datter Karla på syv år. Det er et godt afbræk fra alt det akademiske arbejde.
Før i tiden spillede jeg håndbold, det er jeg for gammel til nu. I stedet løber jeg, og så bilder jeg mig ind, at jeg til sommer vil cykle de 12 kilometer på arbejde fra Skansen i Aarhus til Beder.

null

Publiceret 31 January 2015 12:00

SENESTE TV