Hvem vinder?

Af
Af sognepræst Torben Nielsen

Skjoldhøj

Forårstid er også tid for overenskomstforhandlinger. Tidligere var det fast hvert andet år for både det offentlige og det private arbejdsmarked, men med opkomsten af de treårige overenskomster er der gået kludder i det, og i år er det kun det offentlige område, der forhandles om. Og som så ofte før er det netop, mens der forhandles, at vi i kirken skal lytte til lignelsen om arbejderne i vingården, der får samme løn for en dags arbejde, selv om nogle har puklet i 12 timer, mens andre kun nåede én time. Dybt uretfærdigt! Og lad os straks slå fast, at en arbejdsgiver ikke kommer langt, hvis han henter sin inspiration her.
Men vi kender det godt fra andre områder. Og accepterer det. Sådan er det for eksempelvis med holdsport. På søndag spilles der finale ved verdensmesterskaberne i herrehåndbold i Qatar. Og vi håber selvfølgelig på medaljer til Danmark. Men uanset hvem, der får medaljer, så få de det alle sammen. Hele holdet! Både dem, der har været på banen i samtlige minutter i hver eneste kamp. Og dem, der har siddet på bænken hele tiden eller måske været inde i 10 minutter i den første kamp. Og det synes vi vel er OK? I Jesu lignelse er der nogle, der bliver sure. De, der har arbejdet mest, synes, de skal have mere i løn end de andre. Og vi forstår dem godt. Men når vi har med Gud at gøre, ser det anderledes ud. Så er vi som et hold af store og små, stærke og svage, unge og gamle, der alle sammen har fået livet som gave og som opgave. Og som kan få del i det samme fællesskab med ham, både i tiden og i evigheden.

null

Publiceret 31 January 2015 07:00

SENESTE TV