Med Sloth bag rådhuskulisserne:

“Vi kan ikke vide alt"

Hver måned tager Lars Boje Mathiesen (LA) og Maria Sloth (EL) os med bag kulisserne på rådhuset

Af
Af Maria Sloth

Enhedslisten

På sidste byrådsmøde stemte vi et forsøg omkring deltagerbudgetterne igennem. Navnet er lidt misvisende, for til at starte med betyder det ikke, at beslutningerne trækkes helt væk fra rådhuset, men at beboere vil blive inddraget ekstra meget i nogle beslutninger i deres lokalområde. 
Deltagerbudgetterne aktualiserer spørgsmålet om, hvordan vi sikrer den bedste repræsentation i høringssvarene. Hvis vi skal begynde at høre aarhusianerne endnu mere, skal vi sørge for, at vi hører alle og får et nogenlunde repræsentativt billede af holdningerne i et lokalsamfund.
For at gøre det, bliver man nødt til at læse og lytte til høringssvarene, men også at forholde sig kritisk og ikke bare følge dem blindt og lukke øjnene for alt andet.
Et godt eksempel kunne være trafikgruppen i Skåde. Den har været nogle af de mest ivrige fortalere for en genåbning af Sandmosevej ud mod Oddervej, og en generel forbedring af trafikforholdene mod Moesgaard Museum. Den havde repræsentanter fra både museet, grundejerforeninger og uddannelsesinstitutioner. Altså en rimelig troværdig spiller i forhold til at orientere sig i lokalområdets holdninger. Ikke desto mindre var der langt flere holdninger til afspærringen i lokalområdet, end trafikgruppen kunne fremlægge. Her tænker jeg både på dem, der var glade for en afspærring af Sandmosevej, men også på dem, der, til trafikgruppens store ærgrelse, begik selvtægt og fjernede afspærringer og malede skilte over.
At der er flere holdninger, betyder selvfølgelig ikke, at trafikgruppens input er overflødige eller ligegyldige. Den har kæmpe værdi i forhold til at berette om lokalområdets ønsker og komme med ideer, der generer så få som muligt. Det er bare vigtigt, den ikke er den eneste, vi lytter på. For så ville der danne sig et skævt billede af virkeligheden.
Det er selvsagt sådan, at de mest ressourcestærke oftest er dem, der råber op. Det siger sig selv, at har man svært ved at få hverdagen til at hænge samme i forvejen, så er det måske ikke det at skrive høringssvar, der står højest på ens to-do liste.
Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man ser på hele samfundet og ikke kun på dem, der har skrevet høringssvar. Det er der forskellige syn på, hvordan man gør bedst.
For eksempel var det kun ét parti, der mente, man skulle gennemføre et forslag, som 80 procent af høringssvarene var meget kritiske overfor. For os andre vejede det massive antal kritiske svar og deres argumenter altså tungere end de 17 procent, der var positive og de få, der ikke havde svaret.
Der er ikke nogen simpel model for, hvordan man gør det. Man er nødt til hver enkel gang at sætte sig ned, læse høringssvarene igennem, forholde sig til argumenterne, og samtidig se på området som et hele. Får beslutningen negative konsekvenser for nogle, der måske har haft ringere mulighed for at skrive et høringssvar. Får beslutningen negative konsekvenser for byen som hele? Det er overvejelser, vi bestræber os på at tænke over. Men vi kan ikke vide alt. Så fortsæt med at send høringssvar og holdningstilkendegivelser ind!

null

Publiceret 29 January 2015 13:00