En stor del af dyreinternatets finansiering sker ved bidrag fra private og virksomheder.

En stor del af dyreinternatets finansiering sker ved bidrag fra private og virksomheder.

Her passer de godt på efterladte kæledyr

Hos Dansk Dyreværn Århus tager de godt i mod kæledyr. Både dem som søger nyt hjem og dem til hundepensionen

“Ja, du er sådan en rigtig sød én, og du skal slet ikke være bange,” lyder det trøstende fra dyrepasser Dorthe Pedersen til en af de nyeste hundemedlemmer hos Dansk Dyreværn Århus' dyreinternat, der har til huse i Tingskoven i Tranbjerg.
Den lille hund sætter sig ned, og halen, som før var godt placeret mellem benene, begynder så småt at stryge i vejret og logrer hurtigere og hurtigere, imens Dorthe aer den lidt forvirret hund på snuden.

Modtager alle kæledyr

Siden 1948 har Dansk Dyreværn Århus eksisteret med det formål: “at beskytte dyr mod mishandling og at fremme en forstående og omhyggelig behandling af dem,” som der står på dyreinternatets egen hjemmeside.
“Vi får alle salgs almindelig kæledyr ind såsom fugle, katte, hunde, marsvin og kaniner,” fortæller Anne Trane, der er bestyrer af Dansk Dyreværn Århus' dyreinternat.
“Desværre er der behov for steder som det her, fordi folk stadigvæk smider dyr ud, som de ikke vil have længere,” fortæller hun.
Der er dog også mange dyr, som ender i et af dyreinternatets mange bure, fordi det er gået op for folk, efter de har købt kæledyr, at de ikke kan klare at have dem. Det er især hunde, som folk ikke altid er parate til at have, selvom de har købt en.
“Man skal være klar og motiveret fra starten, når man anskaffer sig en hund,” fortæller Anne Trane, som påpeger, at de på dyreinternatet sagtens kan finde på at sige nej til nye købere af hunde, hvis de ikke mener, at hunden passer til købernes behov.

Alle de traditionelle kældedyr fra danske hjem er at finde på Dansk Dyreværn Århus’ dyreinternat i Tingskoven i Tranbjerg.

Alle de traditionelle kældedyr fra danske hjem er at finde på Dansk Dyreværn Århus’ dyreinternat i Tingskoven i Tranbjerg.

Færre hunde end normalt

Uden for fortsætter dyrepasser Dorthe Pedersen med at kigge til dyrene. Hundebesøget er hurtigt overstået, da lokalerne, hvor hundene holder til, i øjeblikket er under renovering, og derfor er der færre hunde end normalt. Hos kattene er der da også meget mere gang i den.
Her mangler der i hvert fald ikke nogen, og det er klart at se, hvordan de mange katte kan genkende Dorthe, så snart hun træder ind i lokalet, hvor de er. Ved de mange kattebure er der små skilte, som viser hvem, der er dyreinternatets sponsorer.
“Det her er slet ikke en forretning. Vi bruger mange penge på at pleje dyrene, og vi er dybt afhængige af vores sponsorer,” fortæller bestyrer Anne Trane.

Sådan ser et af dyreinternatets nyeste hundemedlemmer ud.

Sådan ser et af dyreinternatets nyeste hundemedlemmer ud.

en spalte

en spalte

null

Publiceret 17 January 2015 12:00