Sikkerhed i nattelivet:

Barchefer på brandøvelse

Trygfonden donerer 96.000 kroner til at sende aarhusianske barchefer på brandøvelse

Af
Louise Nyvang Burmeister

Aarhusianske barchefer får mulighed for at lære at slukke brande på nyt uddannelsesforløb, som Trygfonden har doneret 96.000 kroner til.
Checken overrækkes til borgmester Jacob Bundsgaard (S) tirsdag.
Det er kræfterne bag projektet ”Byens Natteliv”, Aarhus Kommune, Østjyllands Politi og byens restauratører (også kaldet Restauratørnet-værket), der står bag det nye initiativ.
”Vi har et fælles ansvar for at passe på hinanden – og det gælder også i det pulserende natteliv, derfor er jeg glad for det nye initiativ, der også er et smukt eksempel på det gode samarbejde, vi har om tryghed i byen”, lyder det fra borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.
Det er Restauratør-netværket, der har ansøgt om bevillingen, og Aarhus Brandvæsen står for uddannelsen.
Der er foreløbigt planlagt i fire uddannelsesforløb i januar og februar. Kommunen oplyser, at der har været stor søgning til holdene, og i skrivende stund er der kun få ledige pladser tilbage.

null

Publiceret 12 January 2015 09:30