Debat:

Islam uforenelig med demokrati og frihed

Claus Kvist Hansen (DF), Byvangen 81,8700 Horsens, folketingskandidat Randerskredsen Byrådsmedlem Horsens kommune

Så fik islam igen vist sit ansigt for verden.
Først i DR's dokumentar om Grimhøjmoskéen, og dernæst med massakren i Paris.
Grimhøjmoskéen huser ekstremt rabiate prædikanter, og ledelsen ser Syrienkrigere og selvmordsbombemænd som helte. Det hele foregår beskyttet af naive politikere, som tvinger danske skatteydere til at forsørge moskéens bagmænd.
Og i sidste uge henretter tungt bevæbnede muslimer så 12 uskyldige mennesker i Paris. Knapt er patronerne kolde, før vi formanes om, at nu skal vi jo ikke skære alle muslimer over én kam, og at det jo intet har med islam at gøre. Men det har alt med islam at gøre! Naturligvis er ikke alle muslimer terrorister og naturligvis findes der tolerante muslimer. Men der findes ikke tolerant islam, og det er på tide, at Europa begynder at forholde sig til det faktum.

Publiceret 12 January 2015 10:15