Præsteklumme:

Øjenåbner

Af
Af sognepræst Kirsten Stejner

Brabrand-Sdr. Årslev

Modtag det hellige korses tegn både for dit ansigt og dit bryst til et vidnesbyrd om, at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus - sådan lyder det hver gang, vi døber et lille barn. Korset bliver tegnet både for ansigtet og for brystet, usynligt, ganske vist, men som et lille barn sagde det engang:
"Det kan aldrig vaskes af!"
Ja, sådan kan børn være øjneåbnere. Vi er for evigt mærkede med korsets tegn.
Mon ikke også de skriftkloge, der sad i templet i Jerusalem og hørte på den tolv-årige Jesus, har gjort store øjne over hans visdom? Det samme gjorde hans mor. De havde ledt efter ham i tre dage. De havde været til påskefest i Jerusalem og havde begivet sig på vej hjem. De troede, Jesus var et sted i rejsefølget, måske sammen med fætre og kusiner, men da de ikke havde set ham i en dags tid, vendte de om og fandt ham efter tre dage i templet i Jerusalem, det allerhelligste sted, hvor man var tættest på Gud. Urolig og bekymret, som hans mor selvfølgelig havde været, udbrød Maria:
"Barn, hvorfor gjorde du sådan mod os? Din far og jeg har ledt efter dig og været ængstelige."
Han svarede:
"Vidste I ikke, at jeg bør være hos min fader?"
Mon ikke Maria da kom i tanke om, at Jesu opgave var så helt speciel? Mon ikke han åbnede hendes øjne, så hun kom til at forstå, at han ikke kun var hendes søn, men også Guds søn?
Da først Jesus blev voksen, blev han en øjenåbner for dem, han mødte på sin vej. Han lukkede deres øjne op, så de kunne se Guds kærlighed.
Det samme sker til hver en gudstjeneste. Når vi hører evangeliet, lukkes vores øjne op, så vi kan se Guds kærlighed og gå ud i verden med nye øjne og se på hinanden med kærlighedens øjne.

null

Publiceret 10 January 2015 07:00