Pas på:

Risiko for oversvømmelser i Aarhus

Af
Camilla Olesen

Den megen regn og blæst, som vi har haft i dag og også får i løbet af det kommende døgnstid, giver risiko for oversvømmelser, lukkede veje og væltede træer.
Det er især langs Aarhus Å, Brabrand Sø, Årslev Engsø og Solbjerg Sø, at der er risiko for oversvømmelse. Udover stier langs søerne er der risiko for oversvømmelse af Søskovvej og Holmbækvej, oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.
Det kraftige blæsevejr, der skulle kulminerer lørdag sidst på dagen, kan gøre, at skovene bliver lukket for færdsel, og man forventer, at der kommer problemer med høje vandstande langs vandløb og søer også et godt stykke ind i næste uge. Det skyldes, at vandstanden i Aarhus Bugt vil være forhøjet weekenden, og at der er udsigt til mere regn i den kommende uge.
Prognosen fra fredag eftermiddag viser, at der ikke vil være kritisk høje vandstande i bugten.
Aarhus Kommune følger udviklingen i løbet af weekenden og vil vurdere, om der skal pumpes på udsatte, centrale steder. Lodsejere langs vandløb og søer rådes til at tage forholdsregler på egen grund og i kældre.
Gode råde i forbindelse med oversvømmelse kan findes på www.aarhus.dk/oversvømmelse
 

null

Publiceret 09 January 2015 15:45