Til at lede Turbine Film & TV har Turbine forlaget ansat journalist Søren Højlund Carlsen, der tidligere har været leder af Mediehus Aarhus.

Til at lede Turbine Film & TV har Turbine forlaget ansat journalist Søren Højlund Carlsen, der tidligere har været leder af Mediehus Aarhus.

Aarhusiansk forlag satser på levende billeder

Turbine Forlaget lancerer nyt produktionsselskab, Turbine Film & TV

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Turbine Forlaget, hvis hovedsæde ligger i Aarhus, vil ikke lade sig begrænse af bogen, når det kommer til de historier og fortællinger, som et forlag ellers traditionielt lever af. Derfor skal Turbine Forlaget nu også til at producere film og tv. En ny afdeling skal bringe bogens historier til live på skærmen.
Derfor lancerer forlaget et nyt produktionsselskab med navnet Turbine Film & TV.
Turbine Film & TV skal bidrage til at bringe nogle af bøgernes historie ud på tv- og film platformene og dermed sikre, at de kommer så bredt ud som muligt i nye fortælleformer og på nye medier.
"Vi er som forlag ikke bange for at gå nye veje og vi ser et stort potientiale i at bringe vores historier og indhold over på flere platforme. Vores metiér er den gode historie, som vi hver dag arbejder på skal ud til vores kunder. Derfor vil det blive en klar fordel for os, at vi nu også kan producere de gode historier til film og tv," siger Jesper Tolstrup, der er direktør og partner i Turbine forlaget, i en pressemeddelelse.
Et eksempel på en opgave for den nye tv-afdeling kunne være et tv-program baseret på en biografi, som forlaget udgiver. Et andet kunne være fag- eller fritidsbøger, som blev bearbejdet til tv-udgaver. For eksempel et madprogram eller en tv-serie om køkkenhaver.
Til at lede Turbine Film & TV har Turbine forlaget ansat journalist Søren Højlund Carlsen, der tidligere har været leder af Mediehus Aarhus. Han kommer fra en stilling som tilrettelægger på DR i Aarhus og skal nu samarbejde med forfattere og redaktører om at lave tv i regi af et forlag.
"Som journalist har jeg altid været optaget af tanken om udkomme på flere medier og bruge stoffet på flere måder, og jeg er meget glad for at arbejde på den måde. Derfor er det en utrolig spændende opgave, som jeg ser meget frem til. I nutidens tv-mediebillede har vi som brugere et væld af muligheder, og vi skal bidrage til, at der kommer mere kvalitet og en større variation i de muligheder," siger Søren Højlund Carlsen i en pressemeddelelse.
Udover at producere programmer og udsendelser til tv skal Turbine Film & TV også lave profilvideoer og videoer til undervisningsmateriale, som Turbine Forlaget også udgiver en del af. Derudover skal afdelingen stå for forlagets film- og medierettigheder og produktionen af trailere og promotion af forlagets bøger.

null

Publiceret 09 December 2014 11:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.