Lokalavisen Aarhus vil gerne vise Aarhus’ mest passionerede julemennesker frem til glæde og inspiration.

Lokalavisen Aarhus vil gerne vise Aarhus’ mest passionerede julemennesker frem til glæde og inspiration.

Er du den rene Gertrud Sand, så send os en mail

Nu’ det jul igen, og derfor vil vi gerne se, hvor helt igennem vild med julen, du er

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

Har du kilometervis af guirlander hængede i stuen? Har du hundreder og atter hundreder af flettede julehjerter, nisser, stjerner og dekorationer? Eller er julelys din store passion her i december?
I så fald vil vi her på redaktionen meget gerne høre fra dig. Du må også meget gerne “stikke” din mormor, bedste ven eller lignende.
For at komme i den rette julestemning henover den næste tid vil vi nemlig gerne vise nogle af Aarhus' mest passionerede julemennesker frem til inspiration og glæde.
“På redaktionen er vi vilde med jul. Med maden, hyggen og gaverne. Og det er ingen rigtig jul uden julepynt og julelys. Vi håber derfor på, at alle dem, som har huset fyldt fra kælder til kvist med julepynt- og lys vil vise samlingen frem, så vi kan få sat ordentlig gang i julerierne,” siger Lokalavisen Aarhus' redaktør Camilla Kjærgaard Olesen.
Hvis du kan tænke dig at være med i vores lille juleserie, hvor vi laver et interview med dig og tager nogle billeder af din samling, så send os en mail på redaktion.aarhus@lokalavisen.dk.
Det kan også være, at du har et stykke julepynt, som har en ganske særlig historie. Om alle omstændigheder vil vi gerne høre fra dig.

null

Publiceret 01 December 2014 16:00

SENESTE TV