Jesper Lohmann, Stig Rossen, Jesper Asholt og Keld Heick gæster PARK 13 i Trige 15. november.

Jesper Lohmann, Stig Rossen, Jesper Asholt og Keld Heick gæster PARK 13 i Trige 15. november.

Four Jacks genopstår i japansk have i Trige

PARK 13 Danmarks Japanske Have holder intimkoncert med kendt kvartet

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Den populære kvartet Four Jacks bliver vakt til live igen af Stig Rossen (som John Mogensen), Jesper Asholt (som Bent Werther), Keld Heick (som Poul Rudi) og Jesper Lohmann (som både Otto Brandenburg og James Rasmussen) gæster PARK13 – Danmarks Japanske Have på Randervej 395 ved Trige. Det sker 15. november klokken 20 til en intim teaterkoncert.
Billetterne til en helaftensoplevelse med gastronomi, vin og teaterkoncert er udsolgte, og derfor er der kun koncertbilletter tilbage.
Til koncerten fortæller de fire kunstnere historien om 'Danmarks første boy-band', som Four Jacks er blevet døbt.
Gruppen blev dannet tilbage i 1956 af Poul Rudi, Otto Brandenburg, Bent Werther og John Mogensen. Karrieren var kort og intens, og på mindre end ti år indspillede gruppen en række klassikere, som folk den dag i dag stadig husker og synger med på som de kendte klassikere 'Mandalay', 'Åh Marie, a ve hjem te dig' og 'Tom Dooley'.
PARK13 tilbyder kun unummererede pladser. Da der er tale om en intimkoncert med et begrænset antal billetter, garanterer PARK13, at der vil være gode pladser til alle.
Læs mere på www. park13.dk

Publiceret 10 November 2014 09:00