Indsatsen mod vold og uro, uanset om det skyldes politik, religion, penge eller kedsomhed, skal styrkes i det budgetforlig

Indsatsen mod vold og uro, uanset om det skyldes politik, religion, penge eller kedsomhed, skal styrkes i det budgetforlig

Byrådet går ind i kampen mod terror og kriminalitet

Af
Af Jannik Schiermer Poulsen

I forbindelse med budgetforliget, der blev indgået 19. september, har Lokalavisen valgt at belyse nogle af punkterne i budgettet.
Et af punkterne i budgettet udgør en minimal del af de samlede udgifter, men fylder enormt i medierne og i den brede offentlighed. Nemlig punkterne 'gadeplansindsatser' og 'antiradikalerisering', der over de næste tre år får tildelt to millioner kroner årligt.
Men hvad dækker begreberne egentlig over, og hvad skal pengene gå til?

Gadeplansindsatser

Indsatsen skal, kort fortalt, mindske utryghed, uro og kriminalitet.
Det gør man ved at opsøge de unge, både i de udsatte områder og i resten af byen.
“Behovet for en gadeplansindsats er stort. Det gælder om, at få fat på dem, der ikke vil vide af systemet, men alligevel har brug for det,“ siger Merete Olesen, der er tidligere politibetjent og chef for området 'socialt udsatte familier, børn og unge', og fortsætter:
“Ungdomskriminaliteten har aldrig været lavere, så målt på det, går det bedre. Samarbejdet mellem socialforvaltningen, politiet, magistrater og boligforeninger fungerer exceptionelt godt, og Aarhus går i front på det her område.”
En stor del af pengene går til gadeplansmedarbejderne, der, ifølge Merete Olesen, er socialforvaltningens øjne i samfundet. Især på de udsatte børn og unge.

Antiradikalisering

Umiddelbart er trafikken af unge mænd til og fra Syrien og Irak måske det første, der falder én ind, når man tænker på radikalisering i Aarhus.
Men faktisk er indsatsen to-delt, for man forsøger også at ramme de unge, der er kommet lige lovlig langt ud på den politiske højre- og venstrefløj.
Pengene fra budgetforliget skal blandt andet gå tildrift og den fortsatte udvikling af kommunens antiradikaliseringsindsats. Det indebærer blandt andet mentorkorps og infohuset, som er et sted, hvor alt fra unge og pårørende over til skolelærere og pædagoger kan henvende sig, hvis de er bekymrede over en udvikling hos den unge.
Den væsentligste forskel på tilgangen til de politisk- og de religisøst afmarcherede, er Syrienberedskabet, der skal håndtere de hjemvendte krigere.
Men planen er, at indsatsen gerne skal komme så tidligt, at de radikaliserede aldrig når så langt som at tage til Syrien.
“I Aarhus har vi siden foråret været i dialog med moskeen på Grimhøjvej, og vi har stort set fået stoppet udrejsen til Syrien, siden vi satte ind. Indsatsen er efterspurgt andre steder i landet,” fortæller Merete Olesen.

Publiceret 30 September 2014 07:00