Søstrene Jette Rantala og Ulla Stæt Andersen fra Århus Charter med Primo Tours-direktørerne Bjarke Hansen og Henrik Søndergaard.

Søstrene Jette Rantala og Ulla Stæt Andersen fra Århus Charter med Primo Tours-direktørerne Bjarke Hansen og Henrik Søndergaard.

Århus Charter solgt til Primo Tours

Det familieejede, danske rejsebureau Århus Charter er netop blevet solgt til et andet dansk rejsebureau, Primo Tours fra Ringkøbing. De to selskaber fortsætter som to selvstændige brands

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Søstrene Jette Rantala og Ulla Stæt Andersen, der har drevet Århus Charter siden 1988, har valgt en dansk løsning for salget af deres rejsebureau. Århus Charter er netop blevet solgt til det ligeledes danskejede rejsebureau Primo Tours, der hører hjemme i Ringkøbing. Der er dermed skabt en ny stærk spiller på det danske rejsemarked.
"Efter at have drevet Århus Charter i 26 år mener vi, at tiden er inde til at sælge vores livsværk," siger Jette Rantala, i en pressemeddelelse.
For ejerne af Århus Charter var det afgørende at finde en ny ejer, der har de samme værdier som Århus Charter.
"Vi vil gerne sikre, at Århus Charter også i fremtiden er et dansk rejsebureau med personlig betjening og gæsten i centrum. Dér passer Primo Tours perfekt ind," siger Ulla Stæt Andersen.


Fortsætter som selvstændige brands

Det fælles ejerskab giver indkøbsmæssigt en stor fordel for begge rejsebureauer, der derfor fortsat kan tilbyde særdeles attraktive priser for kunderne. Eksempelvis får Århus Charter nu også mulighed for at sælge rejser til Maldiverne direkte fra Billund Lufthavn. Et tilbud Primo Tours netop har lanceret, og som har halveret rejsetiden til Maldiverne.
"Begge selskaber fortsætter som selvstændige brands, således at vi også fremover vil sælge rejser i Århus Charter og Primo Tours navne. Vi vil naturligvis forsøge at kombinere det bedste fra begge virksomheder, således at begge rejsebureauer i fremtiden kan tilbyde endnu bedre rejser til danskerne," siger Bjarke Hansen, der er direktør i Primo Tours.
Århus Charter vil fortsat flyve fra både Aarhus, Aalborg og Billund Lufthavn.


Århus Charter er inspirationskilde

Siden etableringen af Primo Tours i 2009 har selskabet været inspireret af Århus Charters måde at drive rejsebureau på. Ikke mindst set i lyset af, at Århus Charter hele fem gange er hædret med en Danish Travel Award og titlen som Danmarks bedste charterbureau. 
"Vi kender Århus Charter som et særdeles stærkt rejsebrand, der på mange måder har sat nye standarder i den danske rejsebranche. Vi har stor respekt for den måde, som Århus Charter er drevet på, og vi glæder os til at lære virksomheden endnu bedre at kende," siger Bjarke Hansen.

Fakta om Århus Charter og Primo Tours

  • Århus Charter har siden 1988 været ejet af Ulla Stæt Andersen og Jette Rantal med domicil i Aarhus.
  • Århus Charter sender i 2014 cirka 30.000 danskere på charterferie til følgende destinationer: Samos, Mallorca, Algarve, Cypern, Kreta, Lesbos, Santorini, Zakynthos, Madeira, Tenerife, Fuerteventura.
  • Primo Tours har siden 2009 været ejet af Henrik Søndergaard og Bjarke Hansen med domicil i Ringkøbing.
  • Primo Tours sender i 2014 cirka 27.000 danskere på charterferie til følgende destinationer; Maldiverne, Rhodos, Kreta, Kythira, Sardinien, Sivota, Marmaris, Side, Alanya.

Publiceret 18 September 2014 14:30

SENESTE TV