Det Obelske Familiefond støtter Kunsthal Aarhus

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Det Obelske Familefond støtter Kunsthal Aarhus med en til stedets stillingsprogram i de kommende år. Bevillingen gives til projektet "Omdannelse af Kunsthal Aarhus: Museum uden vægge 2014 - 2017."
“Vi er glade for at indgå samarbejde med denne fond, som har en lang og berømmet tradition for at støtte samtidskunsten i Danmark. Kunsthal Aarhus er i rivende udvikling; støtten fra Det Obelske Familiefond understøtter indsatsen med at skabe et internationalt orienteret center for samtidskunst i Aarhus med fokus på kunst, der er forbundet med andre discipliner og områder inden for menneskeligt virke, herunder teknologi, og som har et højt samarbejdsmæssigt og forskningsorienteret sigte,” siger Joasia Krysa, kunstnerisk direktør i Kunsthal Aarhus, i en pressemeddelelse.
Kunsthal Aarhus præsenterer et nyt program af aktiviteter for at omdanne Kunsthal Aarhus til en institution “uden vægge”. Projektet bygger på et overordnet koncept om at gentænke ideen om fremtidens kunstinstitution, mere præcist at transformere Kunsthal Aarhus til en ny type kunstinstitution, som er mere åben, tilgængelig og forbundet med omverdenen. Dele af dette arbejde består i at udforske kommunikative, inddragende, deltagende og undervisningsmæssige potentialer i digital teknologi indenfor kunsten for hermed at reflektere over samfundsmæssige forhold.
Siden 2012 har Kunsthal Aarhus påbegyndt et intensivt arbejde med at løfte den kunstneriske profil og ambition. Udstillingsstedet har gjort en koncentreret indsats for at få etableret en moderne kunstinstitution, som er bæredygtig på langt sigt - en kunstinstitution der opnår en større grad af relevans for sin omverden. Kunsthal Aarhus fejrer sit 100-års jubilæum i 2017 - samme år, som Aarhus er Europæisk Kulturhovedstad. Det strategiske mål for 2014 - 2017 reflekterer ambitionen om at præsentere samtidskunst på et internationalt niveau og samtidig udvide vores lokale publikum, hjælpe til at nedbryde barrierer og transformere den måde, hvorpå vi oplever samtidskunst.

null

Publiceret 02 September 2014 16:00

SENESTE TV