”Fremtidens vandværk” blev indviet af miljøministeren

Aarhus Vands nye vandværk i Truelsbjerg ved Trige fik besøg af Kirsten Brosbøl

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Miljøminister Kirsten Brosbøl indviede mandag 18. august Aarhus Vands nye vandværk i Truelsbjerg ved Trige Skov nord for Aarhus. Truelsbjergværket sætter helt nye standarder for fremtidens vandværker og er i en klasse for sig i Danmark inden for vandproduktion, forsyningsstabilitet, arkitektur og design.
”Med Truelsbjergværket har Aarhus fået 'fremtidens vandværk'. Det sikrer ikke blot aarhusianerne friskt, rent vand i hanerne, det er også et udstillingsvindue, der viser omverdenen, hvor ambitiøse og dygtige vi er til vand herhjemme, og hvilke løsninger vi kan eksportere. Jeg er optaget af, at vi hele tiden rykker grænserne for, hvor effektiv en vandsektor man kan få. Her på vandværket vil der bl.a. ske forsøg med at udvikle løsninger for fremtidens tekniske udfordringer på drikkevandsområdet. Det er netop den slags tiltag, jeg gerne vil se, når vi støtter innovative projekter,” siger miljøminister Kirsten Brosbøl i en pressemeddelelse.
Det nye vandværk erstatter det nuværende, som er gammelt og utidssvarende, og det kommer til at levere vand til omkring 40.000 forbrugere i det nordlige Aarhus. De kan se frem til at få vand af meget høj kvalitet fra et vandværk, hvor alle sejl er sat for at sikre vandet mod enhver form for menneskeskabt eller naturlig forurening. 
”På et traditionelt vandværk er vandtankene støbt i beton og gravet ned i jorden, og iltningen af råvandet foregår på store åbne iltningstrapper. Det giver en sårbarhed for forurening. Samtidigt er der ofte dårlig adgang til at inspicere tanke og installationer. Det er svagheder, som vi har elimineret på Truelsbjergværket, der er et moderne, high tec vandværk. Som noget helt nyt for danske vandværker er rentvandsbeholderne designet som indendørs, fritstående beholdere i rustfrit stål, som hver rummer 1 mio. liter vand. Alle tanke og installationer er nemme at inspicere, og vi kan tage vandprøver på alle stadier af vandbehandlingen. Råvandet iltes som første led i behandlingsprocessen med ren ilt og har dermed den højeste form for hygiejne. Samtidigt er hele vandbehandlingsanlægget udformet som et lukket system under konstant tryk. Det gør, at vores forbrugere kan være sikre på at få vand i bedste kvalitet,”  forklarer direktør i Aarhus Vand, Lars Schrøder.
Truelsbjergværket fungerer – udover at være et vandværk - som et demonstrations- og udviklingsanlæg, der allerede nu tiltrækker virksomheder og universiteter fra ind- og udland. Der er indrettet gode faciliteter og der er et laboratorium, som giver virksomheder, studerende og forskere adgang til at udføre tests, køre forsøg med processer i fuld skala og afprøve nye komponenter. Og forskere fra VIA University i Horsens og DTU Miljø har i flere måneder arbejdet med at dokumentere indkøringsprocessen og forankre ny viden om vandbehandlingsprocesser til fremtidige anlæg.
Truelsbjergværket er en del af det nationale fyrtårnsprojekt 'Fremtidens Drikkevandsforsyning'. Her deltager Aarhus Vand sammen med vandselskaberne HOFOR i København og VandCenter Syd i Odense, en række rådgivere, producenter samt DTU i danmarkshistoriens største udviklingsprojekt for vandforsyning. Projektet er finansieret af VTU-fonden og Naturstyrelsen og giver et bud på, hvad vi som forsyninger ser som løsningen på en del af fremtidens tekniske udfordringer på drikkevandsområdet. Det er samtidig et projekt, som skal understøtte dansk eksport af vandteknologi. En del af projektets løsninger vil blive demonstreret på det nye vandværk i Truelsbjerg.
 

null

Publiceret 19 August 2014 16:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.