Arkivfoto fra Ellekærskolen

Arkivfoto fra Ellekærskolen

Vest-skoler føler sig klar til reformen

Det har været en hård omgang, men skolerne er klar til næste år

Af
Christina Johansen

Christina S. Johansen

"Ja, vi er klar til reformen!" Sådan lyder det hele vejen rundt hos de syv Vest-skoler, som Lokalavisen Aarhus har fået svar fra.
De fleste er dog også enige om, at der vil komme tilpasninger i løbet af det første år.
“Nu ser vi frem til, at ideerne skal møde virkeligheden. Her er vi fuldt overbeviste om, at mange ideer vil virke godt i praksis, men vi er også bevidste om, at der vil være ting, vi ikke har fået øje på, og ting som skal justeres,” lyder det i en mail fra Ole Buskbjerg Thomasen, skoleleder Åby Skole.

Inddragelse er nøgleordet

Men hvordan har skolerne så forberedt sig til “år ét” med den nye skolereform?
Her er nøgleordet for alle 'inddragelse'. Både medarbejdere, elever, forældre og pædagoger har givet sit besyv med.
“Vi har holdt en længere række møder med det formål at skabe så meget ejerskab hos lærere og skolepædagoger som muligt,” skriver Torben Jensen, skoleleder Gammelgaardsskolen, i en mail.

Øget samarbejde på tværs

For at få skoledagen under den nye reform til at glide godt og varieret vælger mange skoler at øge samarbejdet mellem lærere og pædagoger.
“Vi udbygger samarbejdet, sådan at alle klasser fra 0. til 4. har en klassepædagog, der er i klassen mange timer ugentligt. For de mellemstore og store specialklasser starter et meget tæt samarbejde mellem skolen og klubben. Det store nye er, at klasserne får en stor del af deres understøttende undervisning i klubben af pædagogerne,” lyder det i en mail fra Majbritt Jensen, skoleleder Møllevangskolen.

Kreative tiltag

Blandt nogle af de mere kreative tiltag i forhold til skolernes tilgang til skolereformen er samarbejder med folk udenfor skolen - eksempelvis teatret Filuren på Sødalskolen.
“Det gør vi for at skabe en anderledes læring i vores fællessamlinger om fredagen.Dethandler blandt andet om større kropsbevidsthed. Målet er at lære børnenen mere om at fremlægge for hinanden,” lyder det i en mail fra Sødalskolens skoleleder, Susanne Berg.
På Ellekærskolen har de valgt at tilbyde nogle lidt anderledes valgfag såsom kinesisk, arabisk, yoga og First Lego League.
“Yoga giver eksempelvis ro i kroppen og en bevidsthed om egen krop, som kan bruges i andre situationer,” siger Ellekærskolens skolelder, Morten Dam Madsen, som desuden mener, at reformen kan være særligt god lige præcis for denne skoles børn:
“Ellekærskolen har børn, som er bagefter på point, fordi de sprogligt ikke er helt på niveau, så reformen kan være rigtig god for dem.”

null

Publiceret 30 June 2014 12:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.