Dorte Lytje har udgivet bog til børn om skilsmisse.

Dorte Lytje har udgivet bog til børn om skilsmisse.

Børnebog til de små:

Når mor og far skal skilles

Aarhusianske Dorte Lytje har netop udgivet bog om skilsmisse

Af
Camilla Olesen

Når man er mellem nul og fem år, så kan det være rigtig svært at sætte ord på, hvordan man har det, når mor og far ikke længere skal være sammen.
Det hjælper aarhusianske Dorte Lytje nu med i en e-bog og app, der handler om figuren Lille Gub, der både kan være trist, ked af det, vred og glad.
Ved hjælp af Lille Gub kan børnene lære at beskrive de følelser, de har.
Dorte Lytje blev skilt i 2008 og havde selv problemet med sine børn, der dengang var to og tre år.
“Jeg manglede et redskab til at kommunikere med dem og et redskab, som gjorde det let for dem at kommunikere med mig og deres far omkring de følelser, de var for små til at udtrykke,” siger hun i en pressemeddelelse.
Familieforsker og professor i psykologi, Per Schultz-Jørgensen er begejstret:
“Bogen kan være et rigtig godt grundlag for forældres formidling til det lille barn - at kærligheden er der midt i det opbrud, der finder sted rundt om barnet i skilsmissefamilien - og som det kan være svært at begribe, når alt ser forandret ud.”
Bogen findes som e-bog, app og malebog og kan købes på www.lillegub.dk.

null

Publiceret 28 June 2014 07:00

SENESTE TV