Toilettet i Borggade flyder med affald, papir og blod. Billederne er taget påske søndag 20. april.

Toilettet i Borggade flyder med affald, papir og blod. Billederne er taget påske søndag 20. april.

Narko-toilet nedlægges

Offentligt toilet i Borggade flytter til Jette Tikøbs Plads i Aarhus Ø

Af
Line Hitz

Gennem det seneste halve år har Lokalavisen Aarhus gentagende gange skrevet, at det offentlige toilet i Borggade bliver brugt af narkomanerne, når fixerummet lukker. Påskesøndag var den gal igen. Tissetrængende borgere og andre forbipasserende kunne således finde affald, blod og kanyler på toilettet. Nu har beboerne i Borggade endeligt fået Aarhus Kommune i tale. Hen over sommeren vil det omdiskuterede toilet flytte fra Borggade i midtbyen til Jette Tikøbsplads i Aarhus Ø.
“Vi flytter toilettet, da det er et stort ønske fra beboerne i området. Vi oplever, at der er flere tilfælde af blod og kanyler på toilettet, og noget tyder på, at narkomanerne har brugt det som fixerum. De giver derfor god mening at flytte det til Aarhus Ø, hvor der manglede et toilet,” siger Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.
Kommunen er i øjeblikket ved at bygge fundament og klargøre vand, så toilettet kan flytte til Aarhus Ø i løbet af sommeren.
 

Fixerum i weekenden

Foreløbig er fixerummet finansieret i 2014 og 2015, og herefter håber rådmand for Sociale forhold og beskæftigelse i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF), at fixerummet kan udvide åbningstiderne.
“Med stofindtagelsesrummet på Nørre Allé har vi skabt bedre og mere værdige forhold for byens misbrugere. Og store dele af stofindtaget er fjernet fra det offentlige rum. I hvert tilfælde i hverdagene, hvor stofindtagelsesrummet har åbent. Men misbrugerne har også behov for et fix i weekenderne”' siger rådmanden.
Han mener, at når toilettet lukker, flytter problemerne bare et andet sted hen. “Jeg vil arbejde for, at vi får tilført flere ressourcer til stofindtagelsesrummet. Finansieringen efter 2015 skal på plads, og åbningstiderne skal udvides, så stofindtagelsesrummet også har åbent i weekenderne.”
?

Lokalavisen har igennem de sidste mange måneder skrevet, at narkomanerne holder til på toilettet, når fixerummet lukker.

Lokalavisen har igennem de sidste mange måneder skrevet, at narkomanerne holder til på toilettet, når fixerummet lukker.

null

Publiceret 29 April 2014 07:00