Godt gang i golfen i april

Golfsæsonen starter for alvor i denne måned med et væld af arrangenter

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Aarhus Aadal Golf Club, Aarhus Golf Club, Lyngbygaard Golf, Mollerup Golf Club og Markusminde Golf Club er de fem lokale golfklubber, der ligger i Lokalavisen Aarhus' udgivelsesområder, og de fem klubbers spillere svinger snart køllerne igen.
Tre af klubberne - Aarhus Aadal Golf Club ved Harlev og Aarhus Golf Club ved Moesgård Museum samt Mollerup Golf Club i Risskov - er med i Dansk Golf Unions landsdækkende 'Golfens Dag' søndag 27. april.
Her er der tale om et åbent hus-arrangement, hvor golfklubber slår dørene op og inviterer alle interesserede indenfor. Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi og få en introduktion til spillet, hvor alle på tværs af alder, køn og niveau takket være det særlige handicap-system, kan spille mod hinanden.

Åbent hus

I Aarhus Aadal Golf Club er der åbent hus fra klokken 9-14, mens Aarhus Golf Club holder dørene åbent fra klokken 11 til 14. I Mollerup Golf Club foregår arrangementet i tidsrummet 10-16.
I Lyngbygaard Golf i Brabrand og i Mollerup Golf Club i Risskov satser man på velgørenhed i samarbejde med Kræftens Bekræftelse med 'Slå et Slag' 26. april i Brabrand og 'P.C Masters - Et slag mod kræften' 28. juni i Risskov. Sidstnævnte bliver arrangeret for femte år i træk. Turneringen har siden 2010 doneret mere end 315.000 kroner til Kræftens Bekæmpelse, og den 28. juni går det løs igen. Traditionen tro vil der igen i år være præmier, holdkonkurrence, 'tættest huller'-konkurrencer, længste drive samt den årlige auktion. Der er stadig pladser til P.C. Masters. Der kan læses meget mere om turneringen på www.etslag.dk.
I Markusminde Golf Club i Sabro spilles der åbningsmatch 13. april fra klokken 10 til 15. Her er turneringen kun for medlemmer, hvor A-række spiller slagspil med fuldt spillehandicap, mens B og C-rækken spiller stableford, og der dystes om længste drive for både damer og herrer på hul 5.

De fem aarhusianske golfklubber slår dørene op i denne måned. Foto:DGU/Foto: Das Büro

De fem aarhusianske golfklubber slår dørene op i denne måned. Foto:DGU/Foto: Das Büro

null

Publiceret 05 April 2014 12:00

SENESTE TV