Jesper Mardahl, der er leder af Promus, mener, der er brug for flere initiativer rettet specifikt mod musikbranchen.

Jesper Mardahl, der er leder af Promus, mener, der er brug for flere initiativer rettet specifikt mod musikbranchen.

Pladeselskaber er fortid i Aarhus

Beskæftigelsen inden for musik i Aarhus er faldet med 43 procent over 10 år. De største pladeselskaber er væk, mens flere og flere selv udgiver deres egen musik. For få tør i dag drive en musikforretning, lyder kritikken.

Af
Louise Nyvang Burmeister

I løbet af de seneste år har de gammeldags pladeselskaber i Aarhus skruet ned for lyden. Helt ned.Morningside lukkede i 2011. Rec Art lukkede sidste år i byen.
Aarhus får flere og flere små, uafhængige labels, men mangler selskaber i det professionelle lag, der tænker ud over deres egen musik og tør gøre en forretning ud af det.
Det mener Jesper Mardahl, der er leder af Produktionscentret for Rytmisk Musik i Aarhus (Promus). "Hullet bliver større op til de helt store pladeselskaber som Sony og Universal i København. Vi oplever et stadigt stigende antal af små, uafhængige labels, der skyder op omkring gør-det-selv-udgivelserne. Men vi har brug for nogle, der tør sige vækst og have flere varer på hylderne ud over deres eget hjerteblod. Hvis vi altså vil have, at flere fra vores umanerlig store talentmasse bliver i byen," siger Jesper Mardahl, der i lokalerne på Vester Allé udlejer kontorpladser til musikiværksættere og rådgiver musikere.
Også Jens Ove Friis, som indtil sidste år drev pladeselskabet Rec Art, der blev solgt til Universal Music og derefter lukkede i Aarhus, efterlyser nogle, der vil drive en forretning.
"Det efterlader helt sikkert et hul, at Rec Art er lukket. Man kan drømme om, at der kommer et nyt ungdomsfikseret selskab i Aarhus. Det ville være fantastisk," siger Jens Ove Friis.
Beskæftigelsesstatistikken for Aarhus Kommune viser, at 204 personer i 2012 var beskæftiget inden for musik.


Opmærksom på branchen

Beskæftigelsen i erhvervet er faldet med 43 procent fra 2003 til 2012.
"Med forbehold for, at procenterne bliver større, når tallene ikke er så høje, så vil jeg sige, at der er god grund til at sætte ind og en anledning til at være opmærksom på branchen," siger Jan Beyer Schmidt-Sørensen, Aarhus Kommunes erhvervschef.
Spørger man erhvervschefen, hvorvidt musikbranchen er et område, som kommunen satser på, er svaret todelt.
"Både et klart ja og et tøvende ja. Klart ja, fordi vi forsøger at skabe gode betingelser for alle virksomheder. Og fordi vi bakker Promus op og arbejder på at implementere nogle af anbefalingerne fra musiktænketanken. Et tøvende ja, fordi vi ikke har ekstraordinære satsninger særligt fokuseret mod musikbranchen," siger erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen og fortsætter:
"Om vi har gjort nok, kan man diskutere. Jeg synes i hvert fald, at vi har taget det alvorligt med bl.a. musiktænketanken, som man arbejder videre med i kulturforvaltningen."
Musiktænketankens arbejde har udmøntet sig i, at man nu kan søge kulturarrangementspuljen om flerårige tilskud i stedet for etårige underskudsgarantier. 
Ifølge kommunens kulturpolitik for årene 2014-16 skal der nedsættes en arbejdsgruppe, som får fokus på at styrke netværket blandt musikaktører og udvikle en strategi for området. Arbejdsgruppen vil blive sammensat i løbet af i år.


Flere konkrete initiaver

Promus-lederen Jesper Mardahl glæder sig over kommunens opmærksomhed.
"Jeg synes, at der i stigende grad er forståelse for, at musikken også er en forretning, men vi savner flere konkrete, erhvervsrettede initiativer, der vil gøre det yderligere attraktivt at drive en musikforretning i byen. Vi har masser af unge, der tænker nyt og kreativt. Desværre går mange af disse små labels for ofte i sig selv igen."
Jesper Mardahl foreslår, at man skeler til et musikstøtteprogram i Hamborg, hvor kommunen giver støtte under forudsætning af, at lokale aktører medvirker.
"Det er tænkt i stil med filmfonde, hvor Zentropa pludselig optager på Fyn, fordi det kan betale sig. Vi får ikke et Universal baseret i Aarhus, men kan vi bedre understøtte de mange kreative forretningsideer, vores unge talenter har, og tiltrække folk udefra, så er der mulighed for en stor vækst," mener Promus-lederen.

null

Publiceret 22 January 2014 09:00