Byrådet skal igen tage stilling til, om der skal opføres et nyt byggeri på hjørnet af Montanagade.

Byrådet skal igen tage stilling til, om der skal opføres et nyt byggeri på hjørnet af Montanagade.

Frederiksbjerg-byggeri igen til debat

Aarhus Byråd skal igen tage stilling til om der skal være et nyt supermarked i Montanagade

Af
Line Hitz

Lokalavisen Aarhus skrev i juni måned, hvordan Aarhus Byråd havde sat en stopper for planerne om et nyt supermarked på hjørnet af Jægergårdsgade og Montanagade på Frederiksbjerg.
Selvom byrådet dengang smed det omdiskuterede projekt på porten, så skal det nye byråd igen tage stilling til byggeriet. Grunden til at byggeriet nu igen er på byrådets dagsorden, er, at bygherren har ændret byggeriet, så der ikke længere er butiksfacade langs Montanagade, men kun langt Jægergårdsgade.
Enhedslistens nye medlem af teknisk udvalg, Peter Hegner Bolfils, mener dog ikke, at den ændrede butiksfacade får byrådet til at ændre holdning.
“Vi skal fastholde et § 14-forbuddet, og vi skal desuden respektere, at vi er i gang med Frederiksbjerg-processen,” siger han i en pressemeddelelse.

Publiceret 15 January 2014 07:00