Dorte Lytje har levet af at blogge siden 2011. Foto: christinagreve.com

Dorte Lytje har levet af at blogge siden 2011. Foto: christinagreve.com

Dorte fra Risskov er professionel blogger

Dorte Lytje lever af at blogge og rådgive om fænomenet

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

Siden Dorte Lytje har været 23 år, har hun drønet rundt på iværksætter-vejen. I 2011 begyndte hun en karriere som professionel blogger. På sin blog - divablog.dk - er selvtilliden i orden, hvilket sloganet 'højt selvværd på høje hæle' vidner om. Hun henvender sig hovedsageligt til kvinder i 30 til 45 års alderen.
Den nu 37-årige Risskov-kvinde forklarer:
“Jeg har brugt begrebet diva, fordi jeg synes, det handler om at stå ved sig selv og at turde være den bedste udgave af sig selv. Vi skal turde at få det bedste ud af det, vi har, men også turde sigte efter det ypperste,” siger hun.
Og bloggen - som kunne kaldes for en online-dagbog rummer alt mellem himmel og jord. Lige fra neglelak, dating, shopping til moderskab, anmeldelser og husmodertips.

Med i Go’ Morgen Danmark

Det har bragt hende vidt rundt omkring - blandet i TV2s Go' Morgen Danmark som ekspert i kunsten at blogge.
“Jeg har altid godt kunnet li' at skrive, jeg kan faktisk slet ikke lade være med at skrive, men i dag lever jeg primært af at undervise i blogging både for bloggere og virksomheder, som vil bruge bloguniverset i deres markedsføring. Jeg giver gode råd til, hvordan man starter en blog og derefter gør det til en forretning,” siger Lytje.
Hun kører to hold årligt, og kursisterne mødes een gang om måneden.
“Der er en masse faldgruber, man skal være opmærksom på. Rigtig mange bloggere kommer lynhurtigt i konflikt med markedsføringsloven, når der begynder at komme penge og sponsorer ind over, “ siger Dorte Lytje, der via sin anden hjemmeside www.dortelytje.com giver råd til l både nye og mere erfarne bloggere.
Hun kan også skrive forfatter på visitkortet. Hun har skrevet en skilsmissebog for børn, og der er en ny på vej. Den kommer til at handle om feminin business.
“Det er en ny måde at tænke på og kommer til at handle om emner som 'work life balance' og vil afkræfte nogle fordomme,” siger den travle Risskov-kvinde.

Den 37-årige Risskov-pige blogger blandt andre for Magasin. Foto: christinagreve.com

Den 37-årige Risskov-pige blogger blandt andre for Magasin. Foto: christinagreve.com

null

Publiceret 14 January 2014 09:00