Wafande spiller til årets OMG! Foto: Pernille Holm

Wafande spiller til årets OMG! Foto: Pernille Holm

Wafande synger for byens unge

Wafande og Kidd indtager Voxhall til ’OMG!2014 Festival’

Af
Kim Andersen

Kim S. Andersen

OMG! 2014 er på vej - og de unge er ved at gøre klar til årets første store musikbegivenhed. Fredag den 31. januar og lørdag den 1. februar 2014 er det nemlig igen tid til 'One Music Generation' - som er forkortet 'OMG!-festival' - på Voxhall. Der er tale om et arrangement for alle unge i alderen 11–17 år, hvor festivaldeltagerne bliver delt op i to grupper: De 11-14-årige og 14-17-årige. Det er lykkedes arrangørerne at tiltrække nogle store navne som Kidd, Wafande, Noah og Specktors.
Der er kun adgang til koncerterne ifølge med egen klub eller ungdomsskole. Billetterne kan kun købes gennem klub eller ungdomsskole.

Unge arrangerer selv

Igen i år er det de unge, der er med til at arrangere festivalen, og det sker gennem ungdomsskolehold i 'Ung i Aarhus'.
“Unge fra hele byen er så småt gået i gang med forberedelserne, og kommer via ungdomsskolehold og lokale indsatser til at varetage roller som fotografer, journalister, oppyntere, værter, workshopholdere, rundvisere, smoothie-shakere og meget mere,” fortæller Pernille Refstrup, der er Vice Fritids- og ungdomsskoleleder hos 'Ung i Aarhus'-leder og en af de ansvarlige for 'OMG! 2014'.
Der er to koncerter fredag den 31. januar om eftermiddagen for unge i alderen 11-14 år og deres forældre. Her åbnes dørene klokken 15.30 og Muri & Mario samt Wafande giver koncerter frem til klokken 17.30.
Herefter er det de 14-17-åriges tur fra klokken 19.30, hvor dørene åbnes for dem. Først er der 'Åben Scene' med dystende hold fra hele landet fra klokken 20.15, hvorefter Noah og Wafande indtager scenen og spiller frem til klokkken 00.15. Dagen efter - lørdag den 1. februar åbner dørene klokken 19.30. Denne aften er blandt andre Camilo & Grande, Specktors samt Kidd. Koncerterne slutter klokken 00.30.
Som noget nyt i år er OMG! gået ind i et samarbejde med Aarhus Tech, så der også bliver eksperimenteret med lys og lyd, ligesom unge mediegrafikere har bidraget med grafikken.

OMG! 2013 var en stor succes, der nu bliver gentaget. Foto: Pernille Holm

OMG! 2013 var en stor succes, der nu bliver gentaget. Foto: Pernille Holm

null

Publiceret 06 January 2014 16:00