Billedtekst Billedtekst Billedtekst Billedtekst Billedtekst

Billedtekst Billedtekst Billedtekst Billedtekst Billedtekst

Gadehund fra Rumænien blev gadehund i Skæring

Sent søndag aften var der glæde i Skæring. Bortløbne Nikita blev endelig fundet og er nu på vej til en plejefamilie, hun skal bo hos, indtil hun er klar til at blive bortadopteret

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Gennem en lille uge har Lokalavisen på vores Facebookside fulgt gadehunden Nikitas springtur fra sin plejefamilie.
Nikita havde kun været ganske få timer hos sin nye plejemor på Skæring Parkvej, da hun søndag den 27. oktober blev skræmt og tog benene på nakken.
Gennem en uge har hun boet på gaden, indtil hun sent søndag aften endelig blev fundet i god behold i en lade på Skæring Hedevej og bragt til en ny plejefamilie, hvor hun skal være, indtil hun er klar til at blive bordadopteret til en ny familie.

Nu skal hun “nurses”

Nikita kommer fra Rumænien og nåede kun at få ganske få timer hos sin nye plejemor, inden hun forsvandt. Der hvor Nikita er nu, er de vant til gadehunde og har selv tre af slagsen. Her vil hun langsomt blive “nurset” til at blive tryg ved mennesker, så det er den absolut bedste løsning for Nikita,” fortæller Iben Lyhne fra Tilst, der har stor erfaring med gadehunde, og som sammen med hundefanger Ole Kirkegaard har hjulpet med at finde Nikita.
Nikita blev hentet til Danmark fra Rumænien for godt to uger siden af datteren til Inge Nielsen fra Skæring.

Nikita blev fundet sent søndag aften i en lade i Skæring. Efter lidt mad og beroligende snak gik hun selv ind i buret. Dermed sluttede en uges intens eftersøgning af den lille gadehund fra Rumænien.

Nikita blev fundet sent søndag aften i en lade i Skæring. Efter lidt mad og beroligende snak gik hun selv ind i buret. Dermed sluttede en uges intens eftersøgning af den lille gadehund fra Rumænien.

Mishandlet i Rumænien

“Min datter havde en tæve i forvejen, og de to hunde kom ikke godt ud af det med hinanden. Derfor sagde jeg ja til at være plejemor for Nikita, indtil hun var klar til at blive adopteret af en ny familie,” fortæller Inge Nilesen.
“Nikita har været udsat for mishandling hjemme i Rumænien, og selvom hun er en lille sød hund, så er hun meget sky og frygtsom. Jeg havde kun haft hende et par timer, da hun blev så forskrækket, at hun rykkede sin snor af og løb. Nikita har altid været i en flok, og det giver hende mere tryghed. Derfor skal hun bo hos en familie med flere hunde, indtil hun er klar til at blive adopteret.”

null

Publiceret 08 November 2013 07:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.