Gadehund fra Rumænien blev gadehund i Skæring

Sent søndag aften var der glæde i Skæring. Bortløbne Nikita blev endelig fundet og er nu på vej til en plejefamilie, hun skal bo hos, indtil hun er klar til at blive bortadopteret

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Gennem en lille uge har Lokalavisen på vores Facebookside fulgt gadehunden Nikitas springtur fra sin plejefamilie.
Nikita havde kun været ganske få timer hos sin nye plejemor på Skæring Parkvej, da hun søndag den 27. oktober blev skræmt og tog benene på nakken.
Gennem en uge har hun boet på gaden, indtil hun sent søndag aften endelig blev fundet i god behold i en lade på Skæring Hedevej og bragt til en ny plejefamilie, hvor hun skal være, indtil hun er klar til at blive bordadopteret til en ny familie.

Nu skal hun “nurses”

Nikita kommer fra Rumænien og nåede kun at få ganske få timer hos sin nye plejemor, inden hun forsvandt. Der hvor Nikita er nu, er de vant til gadehunde og har selv tre af slagsen. Her vil hun langsomt blive “nurset” til at blive tryg ved mennesker, så det er den absolut bedste løsning for Nikita,” fortæller Iben Lyhne fra Tilst, der har stor erfaring med gadehunde, og som sammen med hundefanger Ole Kirkegaard har hjulpet med at finde Nikita.
Nikita blev hentet til Danmark fra Rumænien for godt to uger siden af datteren til Inge Nielsen fra Skæring.

Nikita blev fundet sent søndag aften i en lade i Skæring. Efter lidt mad og beroligende snak gik hun selv ind i buret. Dermed sluttede en uges intens eftersøgning af den lille gadehund fra Rumænien.

Nikita blev fundet sent søndag aften i en lade i Skæring. Efter lidt mad og beroligende snak gik hun selv ind i buret. Dermed sluttede en uges intens eftersøgning af den lille gadehund fra Rumænien.

Mishandlet i Rumænien

“Min datter havde en tæve i forvejen, og de to hunde kom ikke godt ud af det med hinanden. Derfor sagde jeg ja til at være plejemor for Nikita, indtil hun var klar til at blive adopteret af en ny familie,” fortæller Inge Nilesen.
“Nikita har været udsat for mishandling hjemme i Rumænien, og selvom hun er en lille sød hund, så er hun meget sky og frygtsom. Jeg havde kun haft hende et par timer, da hun blev så forskrækket, at hun rykkede sin snor af og løb. Nikita har altid været i en flok, og det giver hende mere tryghed. Derfor skal hun bo hos en familie med flere hunde, indtil hun er klar til at blive adopteret.”

null

Publiceret 08 November 2013 07:00

SENESTE TV