Onsdag 14. august fejrede Aarhus Vand rejsegilde på det nye vandværk ved Truelsbjerg. Foto: Kristian Brunmark

Onsdag 14. august fejrede Aarhus Vand rejsegilde på det nye vandværk ved Truelsbjerg. Foto: Kristian Brunmark

Fremtidens vandværk snart klar i Trige Skov

Det nye vandværk, der er under opførselse i Truelsbjerg ved Trige Skov bliver banebrydende i Danmark, både i forhold til vandproduktion, forsyningssikkerhed, arkitektur og design

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

Aarhus Vand kan i disse dage ranke ryggen og tage de store smil på.
I sidste uge blev rejsegildet på det nye Truelsbjergværk fejret, og det markerede en helt ny epoke for vandværker i Danmark.
Selvom det nye vandværk egentlig “bare” skal erstatte det gamle nedslidte vandværk, så sætter det samtidig nye standarder for “vandtårne” i Danmark.
“Værket bliver banebrydende i Danmark indenfor vandteknologi, design og arkitektur,” forklarer dirketør i Aarhus Vand, Lars Schrøder, i en pressemeddelelse om det nye vandværk.
Aarhus Vand har i en årrække arbejdet systematisk med at højne drikkevandssikkerheden, og er certificeret indenfor området.
Det får borgerne i området nu glæde af, da der i det nye vandværk er indarbejdet en række teknikse løsninger, der sikrer, at drikkevandskvaliteten er helt i top.
“Det nye vandværk skal både i dag, men også om 20-30 år kunne leve op til de krav, der stilles til et velfungerende vandværk. Derfor har vi især haft fokus på tilpasningsdygtige løsninger, fleksibilitet i forhold til forandringer i forsyningsstrukturem og krav til den leverede vandkvalitet,” forklarer Lars Schrøder.
Vandværkets nederste del består af en tung base i beton, vhorpå der er bygget en stålrammekonstruktion med et stort panoramavindue med udsigt over landskabet og søen.
Ved siden af hovedbygningen står en stor, cylinderformet vandbeholder i rustfrit stål. Beholderen, der er et vigtigt led i at sikre vandet mod forurening, er specielt udviklet til Truelsbjergværket og er ikke tidligere set i Danmark.

Truelsbjergværket

Årlig kapacitet: 2,3 mio. kubikmeter vand, svarende til co. 40.000 forbrugeres vandbehov
Se præsentationsvideo på www.youtube.com/watch?v = wpeMpRUWUVs

Publiceret 25 August 2013 09:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.