Mårslet Skovbørnehave:

20 år med børn

Skovbørnehaven i Mårslet har netop haft rund fødselsdag. 20 år har den eksisteret

Af
Camilla Olesen

20 år. I så mange år har Mårslet Skovbørnehave dannet rammen om børnepasning.
Det startede med syv børn, og det tal blev hurtigt til 18.
“Oprindeligt var det en gruppe forældre, som tog initiativ til at skaffe flere børnehavepladser til byen. I de første år havde vi opsamlingssted i spejderhuset på Obstrupvej, og 1. marts 1999 fik vi opsamlingssted i det gamle TMG Klubhus på Testrupvej 8. I dag hedder det Sneglehuset, og det er her, vi stadig holder til,” siger leder Stefan Jørgensen i en mail til Lokalavisen.
Egentlig burde børnehaven måske i virkeligheden hedde Mårslet Strandbørnehave, for hver dag tager børnene på stranden.
“Her er både skov, krat og ikke mindst strand og strandeng. Jeg tør godt sige, at vores rammer næppe findes bedre, når børn skal have mulighed for at blive fortrolige med den danske natur,” siger Stefan Jørgensen, der har været med i 19 år.

Publiceret 08 July 2013 12:00

SENESTE TV