Et stykke med bryst på brunch-buffeten?

Af
Line Hitz

Skal det være tilladt at amme sit barn midt i brunch-buffeten på de aarhusianske caféer, eller overskrider ammende mødre den usynlige grænse for hvor meget bart, man kan tillade sig at vise i det offentlige rum? I de seneste uger har amning i offentligheden været til stor debat. Mænd og kvinder med og uden børn har alle en mening om, hvor man kan tillade sig at amme sit barn, og nu har to aarhusianske kvinder grebet fat i den ophedede debat. De vil gøre op med fordommene og i stedet for skabe dialog mellem de forskellige parter gennem en café-guide, som skal imødekomme mødre og fædre på barsel, øvrige café-gæster og café-personale.
“For os handler det om, at give alle involverede parter et praktisk og professionelt redskab, så man kan undgå ubehagelige konfrontationer. Vi håber, at man derigennem kan undgå den negative debat, som der har været omkring amning på caféer,” siger Anne Vinsløv Andersen, som er medstifter af den aarhusianske café-guide til ammende mødre og fædre på barsel.

Publiceret 28 June 2013 07:00

SENESTE TV