Tromme, tromme, tromme..... Der blev spillet på tromme til musik.

Tromme, tromme, tromme..... Der blev spillet på tromme til musik.

Mårslet-børn, musik og morskab

For første gang har der været børnetræf i Mårslets institutioner

Af
Camilla Olesen

“Dyt dyt, skal vi byt, båt båt det ka' vi godt.”
Sådan lød det på de grønne arealer ved Græsbakken og Solhuset i Mårslet, da der for første gang var børnetræf for alle byens institutioner.
Rytmetrolden, som Ann Nørgaard kalder sig, fik de cirka 450 børn og voksne til at hoppe, grine, fjolle, kaste med ærteposer, lege med faldskærme og meget mere.
Det var dog ikke alle børn, der helt var med på, at de skulle gøre, som der blev sagt, og når man er træt og har brug for en lur i klapvognen, så kan musik og spas være musik og spas.

Boder og grin

Da hun var færdig med at underholde børnene, og solen viste sig fra en langt pænere side end dagen før, var der dømt hygge og socialt samvær mellem børnene og de voksne.
I forskellige boder kunne børnene blandt andet forsyne sig med boller, saftevand og kaste våde svampe i hovedet på en af pædagogerne til stor morskab for ungerne.
Hvis ikke de havde fået nok af at hoppe rundt sammen med 'rytmetrolden' var der mulighed for at prøve kræfter med forhindringsbanen eller kigge forbi sanseboden.

Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal balancere med en ærtepose på maven.

Det er med at holde tungen lige i munden, når man skal balancere med en ærtepose på maven.

En helt ny idé

Sidste år var der børnefestival i Mårslet for 20. år i træk. Her var både SFO'en og institutionerne samlet, men det blev droppet i år, fordi SFO'en synes, det krævede for mange ressourcer. Til gengæld besluttede institutionerne, at der skulle laves et nyt koncept - nemlig børnetræf.
“Vi synes, det var ærgerligt, at der ikke var noget, så vi besluttede os for at lave det her, som er i lidt mindre skala end de foregående 20 år. Vi holder det blandt andet kun i en dag i stedet for to,” siger Tine Nielsen, der er en del af festudvalget og pædagogmedhjælper i Børnehuset Nymarken.
“Det her giver en fælles oplevelse for børnene, og der sker noget andet end normalt. Samtidig er der også nogle af dem, der skal optræde, og det giver dem helt sikkert en oplevelse, at de får lov til at vise, at de kan noget foran alle de andre,” fortsætter Tine, mens børnene løber omkring og morer sig.

Publiceret 01 June 2013 12:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.