Briançon har butikker på Åboulevarden og i Åbyhøj.

Briançon har butikker på Åboulevarden og i Åbyhøj.

Manglende kvalitet skyld i bagerdød i Aarhus

Karina Trosborg fra Briançon mener, at de mange bagerlukninger i Aarhus skyldes dårlig kvalitet

Af
Line Hitz

"Når kunderne kan købe det samme produkt i Føtex eller Kvickly, så gider de ikke betale mere for det hos bageren," siger Karina Trosborg.
Sammen med sin bror, Kenneth Trosborg, ejer hun Briançon i Aarhus, som har bagerbutikker på Åboulevarden og i Åbyhøj. Hun mener, at de mange bagerlukninger i byen skyldes, at mange bagere er gået på kompromis med kvaliteten, og kunderne derfor kan købe det samme produkt i supermarkederne.
"Som bagere bliver vi nødt til at tilbyde kunderne noget ekstra, ellers kan vi ikke få dem til at gå til bageren," siger hun.

Kvalitet

Oldermand ved Dansk Bagerlaug, Henning Andersen, maner til besindighed. Han mener ikke, at de mange bager lukninger i Aarhus skyldes dårlig kvalitet.
"Der er stadigvæk forskel på det produkt, som man kan købe ved den almindelige håndværksbager og hos supermarkederne," siger han og forsætter:
"Danskerne går ikke efter kvaliteten ved bageren mere, men de vælger den nemme løsning, og handler det hele ind i supermarked, som har åben alle dage," siger Henning Andersen.


Publiceret 18 April 2013 12:00

SENESTE TV