Hvordan kører trafikken lige i Tranbjerg?

Ellemosevej i Tranbjerg er midlertidig lukket på grund af vand, og det skaber glæde blandt borgerne

Af
Camilla Olesen

Vandstanden på Ellemosevej i Tranbjerg gør, at vejen er lukket for gennemkørsel cirka 20 dage om året.
Lukningen har betydet henvendelser fra borgerne til Trafik og Veje i Aarhus Kommune, men det er positive henvendelser, fortæller ingeniør ved Trafik og Veje, Anne Maribo Vinter.
"Folk der bor i området eller er i kontakt med Ellemosevej har skrevet, at der er kommet bedre fremkommelighed på Chr. X's Vej og så videre, efter vejen er blevet lukket," siger Anne Maribo Vinter.
Det betyder dog ikke, at det bliver en permanent løsning at lukke den.
"Inden driftsafdelingen skal ud og hæve vejen, så skal vi kigge på, om der er nogle andre løsninger, men umiddelbart er det ikke oplagt at lukke vejen," siger Anne Maribo Vinter og fortsætter:
"Hvis der kommer en direkte forespørgsel på at få lukket vejen, så skal vi selvfølgelig undersøge, om det giver kø andre steder. Det handler om at se det i et større perspektiv, for vejene er jo lavet for at køre på."
Det er Aarhus Byråd, der træffer beslutninger om vejlukninger.

null

Publiceret 22 February 2013 12:00

SENESTE TV