Morten Toft (stående i midten) samarbejder med Torben Dahl fra Teater Katapult (tv), Nønne Mai Svalholm fra Svalholm Dans og Sune Liltorp fra Potemkin Film.

Morten Toft (stående i midten) samarbejder med Torben Dahl fra Teater Katapult (tv), Nønne Mai Svalholm fra Svalholm Dans og Sune Liltorp fra Potemkin Film.

Unge får et talent-skub

Ved at skabe film, teaterstykker og noveller skal unge i Aarhus og over hele Europa blive bedre til at følge deres drømme

Af
Louise Nyvang Burmeister

I slutningen af oktober slippes 20 unge løs på Teater Katapult, når projektet "Care about You" skydes i gang.
De unge er elever fra Aarhus Produktionsskole, og de skal i løbet af en todages workshop inspireres og sættes i gang med at fortælle historier fra deres hverdag. Historier der i sidste ende skal blive til film, teaterstykker og noveller om det at være ung og finde sin vej i livet.
Målet er at endnu flere unge bliver i stand til at opfylde deres drømme.
"Der er en stor gruppe af unge, som har svært ved at tage en uddannelse. Hvis de ikke bliver hjulpet og støttet i den her travle verden, så taber vi dem på gulvet. Jeg vil sindssygt gerne give de unge mennesker innovationskraft. De skal være i stand til at skabe noget. For i sidste ende at hjælpe dem med at forstå hvem de er, og hvad de drømmer om og så gå efter det. For alle mennesker har et talent, det gælder bare om at finde det og udvikle det," siger forfatter og coach Morten Toft, der er initiativtager til projektet.

Ud over hele Europa

Projektet er faktisk allerede skudt i gang i England, hvor Morten Toft tidligere har afholdt et lignende projekt for unge, og i Sverige bliver en workshop også gennemført. Men initiativtageren vil sprede ideerne til hele Europa. Gerne som en del af et kulturhovedstadsprojektet.
"Det er vores mål i 2017 at samle de bedste historier i en samlet produktion, som fortæller en dybere historie om unges udfordringer anno 2012 og som skal laves af professionelle folk. Inden da vil vi gerne have så mange lande med som muligt," siger Morten Toft, der har udviklet projektet i samarbejde med sin engelske samarbejdspartner Rachel Roucenfield.

Cutting og mobning

De to har med udgangspunkt i deres egne livshistorier skabt to fiktive personer, Max og Antonia, som de unge skal arbejde videre med.
"Vi har kun 50 procent af historien. Resten kommer de unge selv med. Vi aner jo ikke, hvordan det er at være ung i 2012. Men gennem de foreløbige fokusgrupper og interviews, vi har afholdt, er vi allerede blevet klogere på fænomener som cutting og mobning med mobilen," siger Morten Toft, der lægger vægt på at inddrage de unge i processen.
"Jeg er ekspert i co-creation. I alle de projekter jeg har været en del af, får man altid det bedste resultat ved at involvere brugerne. I det her tilfælde vil vi gerne hjælpe unge mennesker med at finde frem til deres talent, med at opfylde deres drømme i livet og derfor begynder vi med at lade dem fortælle deres egne historier," siger Morten Toft, der også var initiativtager til projektet De Danske Hospitalsklovne.

Ønske om 2 mio

Projektet også en interaktiv portal, hvor alle produkter kan publiceres, men finansieringen er endnu ikke på plads.
"Vi står på affyringsrampen og venter bare på signalet, så det er sikkert, at projektet bliver skudt i gang den 30. oktober, men hvordan det så udvikler sig og hvilken udgave, vi får midler til at realisere, det vil vise sig," siger Morten Toft, der har et ønske om at rejse to mio.kr. og lige nu søger støtte ved Aarhus Kommune og EU.
"Det er en smuk vision, og jeg kan ikke forestille mig andet, end at den vil sprede sig til resten af Europa," siger projektlederen, der samarbejder med Potemkin filmskole, Svalholm Dans og Teater Katapult.

Care about you

Start: 30.-31.oktober.
To-dages workshop på Teater Katapult.
20 elever deltager fra Aarhus Produktionsskoles teaterhold.
Senere skal der efter planen afholdes workshop for elever fra Potemkin filmskole, Center 10 Aarhus Highschool og Aarhus Købmandsskole.

Publiceret 21 October 2012 16:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.