Genrefoto

Genrefoto

Miljøvagt jagter synderen:

8.500 døde fisk i Egåen

Siden torsdag i sidste uge har Aarhus Kommunes Miljøvagt forsøgt at finde ud af, hvem der står bag udledningen af miljøgiften, som har forårsaget massedød i Egåen

Af
Grethe Madsen

Grethe Bo Madsen

For ganske nylig gennemførte Aarhus Kommune en undersøgelse af fiskebestanden på netop den del af Egåen, hvor der torsdag i sidste uge over en to kilometer lang strækning blev fundet tusindvis af døde fisk.
"Der er tale om en fiskedød, som er forårsaget ved udledning af en miljøgift fra en regnvandsledning," oplyser Lars Spring, der er miljøvagt ved Natur og Miljø i Aarhus Kommune.
Han vurederer at omkring 7.000 stykker årsyngel og knap 1.500 ældre ørreder er døde.
"Hvem der er årsag til forureningen, ved vi ikke, så indsatsen har i første omgang gået på at få indsamlet vandprøver for om muligt at identificere miljøgiften," forklarer Lars Spring.

Miljøgiften stammer fra industriområdet i Skejby

Natur og Miljø har sendt fire af sine medarbejdere på jagt efter synderen bag udledningen af miljøgiften.
De tager nu på tilsyn til de virksomheder, der ligger i tilknytning til den regnvandsledning som førte miljøgiften ud i Egåen. Det drejer sig om virksomheder i industriområdet, der afgrænses af P.O. Pedersens Vej, Samuel Morses Vej og Graham Bells Vej i Skejby.
Nedenfor det industriområde udgør Egåen et lille vandløb, som snor sig gennem engene ved Mollerup Golfbane og ud i Egå Engsø.
"Vandet i Egåen er normalt forholdsvist rent, og huser derfor en stor bestand af ørreder," fortæller Lars Spring.
Aarhus Kommune arbejder med at sikre bæredygtige fiskebestande i kommunens vandløb, og Egåen er derfor tidligere blevet restaureret for over 1 mill. kr.

Sætter alt ind på at finde årsagen

"Nu må vi se, hvad vi opnår af resultater med at finde årsagen. Vi vil sætte alt, hvad der er muligt, ind for få opsporet kilden til forureningen. Hvis nogen ligger inde med oplysninger, eller har mistanke om årsagen, hører vi meget gerne fra dem," siger chefen for Natur og Miljø, Claus Nickelsen.
"Sket er sket, men et lille tip kan være det, der skal til for at undgå en senere gentagelse."

Publiceret 20 August 2012 16:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.