Morten Nissen (tv.) har grund til at smile - kunderne vælter ind.

Morten Nissen (tv.) har grund til at smile - kunderne vælter ind.

Vindstød.dk vil være energiens svar på Telmore

Nyt energiselskab fra Aarhus vil kapre kunder fra mastrodonterne med miljørigtig el

Af
Thomas Thorninger

Kæmpe succes for nyt aarhusiansk elselskab. Vindstød.dk startede 1. januar i år, og antallet af nye kunder oversteg allerede i løbet af den første uge forventninger for de første to måneder.

"Det her overstiger vores allerbedste forventninger. Det er helt vildt," siger direktør i det nye selskab Morten Nissen.

Det aarhusiansk energiselskab Vindstød.dk har brudt de gamle elselskabers dominans - og midlet er miljørrigtig el produceret udelukkende af vindmøller og til attraktive lave priser.

Ny teknologi på nettet gør det nemlig muligt at sælge strøm fra danske vindmøller til en pris, der ifølge Vindstød.dk er noget under eksempelvis konkurrenten i Aarhus NRGi's elpriser.

Efter etableringen 1.januar 2012 er kunderne bare væltet ind på nettet.

"Vindstød.dk har konkurrencedygtig priser. Vindenergi er på alle måder populært, og mange kunder vil godt have miljørigtig el - især når det er billigt," siger Morten Nissen.

Løsning fra Aarhus

Vindstød.dk's kontor ligger i Forskerparken i Aarhus.

"Vi er i stand til at håndtere 100.000 kunder - uden problemer,"! fortæller Morten Nissen.

Administrationen er skåret ind til benet - og hele setuppet er baseret på at skulle køre på nettet.

Bag sig har han mere end 2500 vindmøller i ryggen gennem firmaet Vindenergi Danmark. Mere end rigeligt til de miljøbevidste danskere.

Når der er nok mennesker, der køber strøm fra klimavenlige kilder, så mindskes behovet for kulkraft i sidste ende.

Det hjælper derfor på sigt til en hurtigere omstilling mod en bæredygtig og klimavenlig energiproduktion.

"Når du vælger at købe strøm udelukkende produceret fra vindmøller, så er du med til at skubbe på udviklingen. Det sender også et klart signal til de gamle energiselskaber om, at kulkraft ikke er ønsket," fortæller Morten Nissen om grunden til, han startede Vindstød.dk.

Firmaet har kun vindmøller som leverandør af el.

Vindmøller kommer til at bære en stor del af produktionen i 2050 - da bliver Danmark fri for fossile brændstoffer.

Vindmøller kommer til at bære en stor del af produktionen i 2050 - da bliver Danmark fri for fossile brændstoffer.

Det myldrer med gode ideer i it-parken på Katrinebjerg i Aarhus.

Det myldrer med gode ideer i it-parken på Katrinebjerg i Aarhus.

Børnene skal nok få øjnene op få vind-el.

Børnene skal nok få øjnene op få vind-el.

Se om det kan svare sig for dig at skifte - Lav selv test på din situation på https://www.vindstoed.dk/tilmeld

Ved et forbrug på 4500 kWh per år tager NRGi 54,06 øre per kWh, mens Vindstød.dk opkræver 49,10 øre. På årsbasis giver det en besparelse på 223 kroner. Plus god samvittighed over at gøre noget for miljøet.

Fakta
Elmarkedet har været frit i Danmark siden 2003, hvor ledningsnettet blev adskilt fra produktionen af el, så alle aktører på elmarkedet principielt har lige adgang til at benytte ledningsnettet.
Det betyder, at elkunder selv kan vælge, hvem de ønsker at købe deres strøm fra.
Mens markedet i teorien er frit, så ser det noget anderledes ud i praksis.

"Mere end 95 procent af kunderne holder stadig fast i de gamle selskaber. Uafhængige selskaber i fri konkurrence er et sjældent syn," fortæller Niels Dupont fra Vindenergi Danmark.

De gamle energiselskaber har baseret deres virksomhed på en produktion af el gennem med over 70 procent kul, gas og olie dækning.

I dag eksporteres størstedelen af den danske vindenergi til udlandet. Danskerne får under 15% af deres strøm fra vind. De får til gengæld mere end 70% af deres el fra kul, olie og gas.

Publiceret 17 January 2012 09:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.