På tre måneder har Jens Joel besøgt masser af aarhusianere. Dør nummer 12.000 blev åbnet i Tranbjerg 10. august

På tre måneder har Jens Joel besøgt masser af aarhusianere. Dør nummer 12.000 blev åbnet i Tranbjerg 10. august

Det er mig, der står herude og banker på

Den lokale Folketingskandidat Jens Joel har nu stemt 12.000 dørklokker i Aarhus

Af
Susanne Secher

Jens Joel, som er opstillet som folketingskandidat i Aarhus, har de sidste tre måneder stemt tusindvis af dørklokker hos århusianerne. I denne uge gik turen til Tranbjerg, hvor han bankede på dør nummer 12.000.
Det sker samtidig med, at der er max. tre måneder til, at valget senest skal afholdes (senest 12. november), og markerer dermed starten på slutspurten i Jens Joels kampagne. Hvis der først kommer valg i oktober eller november, forventer Jens Joel at banke på hos 20.000 århusianere.
"Det er utrolig vigtigt for mig som ny folketingskandidat at komme i direkte dialog med borgerne i mit lokalområde. Det er over dørtærsklen på eksempelvis Langenæs, i Højbjerg eller, som i denne uge, i Tranbjerg, at jeg bliver klogere på, hvad der rører sig i lokalområdet, og det er her, de bedste politiske diskussioner opstår," siger folketingskandidat Jens Joel, som efterfølger en meget kendt herre.
"Jeg har en kæmpe udfordring som ny kandidat i et område, hvor Svend Auken var både kendt og elsket. Men det er også meget inspirerende og en stor glæde, at skulle være med til at videreføre det kæmpe arbejde og den politiske linje, som Svend stod for," siger Jens Joel, der selv blev aktiv socialdemokrat netop på grund af forbilledet Svend Auken.

Jens Joel

Jens Joel er lokal folketingskandidat efter Svend Auken. Man kan stemme på Jens Joel i hele Østjylland, men byerne i Århus Syd er gjort til et særligt indsatsområde i valgkampen. Jens Joel bor på Trøjborg og har tidligere været lærervikar, filmoperatør i Øst for Paradis, sekretariatsleder for Dan Jørgensen og Poul Nyrup i Europa-Parlamentet og arbejdet for fagbevægelsen i Århus. Jens Joel har siden han blev folketingskandidat været i praktik som jord- og betonarbejder, hjemmehjælper, natarbejder, pædagog og sygehusassistent. Han er i praktik fordi han gerne vil lære mere om borgernes hverdag, hvad de går op i og hvordan de mener, Danmarks udfordringer bedst løses.

Publiceret 12 August 2011 11:00

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.