"Det er vigtigt for mig, ikke bare i starten som ny rådmand men i min generelle embedsførelse, at jeg kommer ud og fornemmer på egen krop, hvordan hverdagen, der findes i institutionerne, ser ud", siger Kristian Würtz. Foto: Carsten Fjellerad Christensen

Kristian Würtz glæder sig til jobbet som rådmand

Den nye rådmand er vokset op i Åbyhøj og er et produkt af de institutioner, han nu politisk skal stå i spisen for

Af
Af Hanne Vammen

Den 31-årige socialdemokrat Kristian Würtz, der er valgt som ny rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune efter den hidtidige rådmand Jacob Bundsgaard, er født i Aarhus og vokset op i Åbyhøj og Brabrand.
Han er dermed selv et produkt af de institutioner, han nu politisk skal stå i spidsen for. Som barn gik Kristian Würtz i vuggestue og børnehave i Åbyhøj, og Gammelgaardsskolen var hans folkeskole.
Kristian Würtz har været medlem af Aarhus Byråd siden valget i 2005, og han har i den seneste byrådsperiode haft den betroede post som politisk ordfører. I indeværende byrådsperiode har han desuden været formand for Beskæftigelsesudvalget og medlem af Økonomiudvalget og Teknisk Udvalg.
I sommeren 2010 vikarierede han som rådmand for Børn og Unge, da Jacob Bundsgaard holdt barsel, og han blev i oktober, af en enig socialdemokratisk byrådsgruppe, udpeget til at overtage rådmandsposten.

15.000 medarbejdere

"Jeg glæder mig meget til jobbet som rådmand for Børn og Unge. Skoler, børnehaver og fritidstilbud har en afgørende betydning for den enkelte", siger han og fortsætter:
"Som barn og ung bruger vi mange timer i institution og skole, her dannes vi som mennesker, får venner og bliver fagligt dygtige. Den indsats ser jeg frem til at være med til at udvikle positivt", fortæller Kristian Würtz, der med valget står i spidsen for den største magistratsafdeling i Aarhus Kommune.
Afdelingen har 15.000 medarbejdere og et budget på fem milliarder kroner, og Kristian Würtz glæder sig til at komme ud og lære institutionerne bedre at kende.
"Det er vigtigt for mig, ikke bare i starten som ny rådmand men i min generelle embedsførelse, at jeg kommer ud og fornemmer på egen krop, hvordan hverdagen, der findes i institutionerne, ser ud", siger han.

Barn i vente

Kristian Würtz er student fra Århus Statsgymnasium og uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet. Efter studiet har han undervist i samfundsfag på Marselisborg Gymnasium.
Han bor på Frederiksbjerg, er gift med Louise Enevoldsen, 31 år, som til daglig arbejder som konsulent i netop Børn og Unge.
Hun er dog inden længe på vej på barsel, da familien til december bliver udvidet med barn nummer to. I forvejen har de sammen datteren Ida på tre år.

Publiceret 05 August 2011 08:16

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.