Der var stor glæde hos Hospice Østjylland, da checken på 15.000 kroner blev overrakt.

Der var stor glæde hos Hospice Østjylland, da checken på 15.000 kroner blev overrakt.

Hospice Østjylland har fået 40.000 kroner

Lions Club i Solbjerg har netop fejret 40 års fødselsdag, og i den forbindelse har de doneret 40.000 kroner til fem forskellige institutioner.
Den største check modtog Hospice Østjylland - den lød nemlig på 15.000 kroner til arbejdet med et hospiceprojekt.
Pengene blev overrakt til dem ved et arrangement, som Lions Club havde lørdag i Fritidscentret i Solbjerg.
"Vi har haft en særlig jubilæumspulje på de 40.000 kroner, og folk har gennem et stykke tid haft mulighed for at skrive til os og fortælle, hvorfor de mener, det netop har været dem, der skulle have pengene," siger Jan Toftdal fra Lions Club.
Udover Hospice Østjylland fik Solbjergskolens mosteri 10.000 kroner til etablering af en æblemostproduktion. Café Parasollen i Viby modtog en check på 3.000 kroner, Besøgstjenesten i Solbjerg fik 7.000 kroner, og den lokale ildsjæl, Jens Gissels "One mand show" modtog 5.000 kroner af Lions.
Til den store jubilæumsreception var der dukket omkring 50 mennesker op og clubbens præsident, Anders Østergaard, var mødt op blandt andet for at forære de mange checks væk til gode formål.

Publiceret 01 November 2010 14:30