Foto: Rumle Skafte

Foto: Rumle Skafte

Eleverne stjæler scenen på Århus Teater

Afgangsholdet på Aarhus Teaters eksamensprojekt, Tyve, er et tragikomiske skæbnedrama, der sniger sig ind under huden

Af
Af Michael Bonde

Manuskript: Dea Loher
Iscenesætter: Mia Lipschitz
Varighed: 2 timer og 15 minutter (inkl. pause)
Hvor: Århus Teater Stiklingen
Skuespillere: Thue Ersted Rasmussen, Peter Hald, Theresa Sølvsteen, Brian Hjulmann, Sara Line Møller Olsen, Filippa Suenson, Marie Sandø Jondal, Janus Kim Elsig
Den tyske dramatiker Dea Loher har skrevet det kulsorte, tragikomiske skæbnedrama “Tyve”, der sniger sig ind under huden på publikum på Århus Teater Stiklingen. Skuespillerskolens præsentationsforestilling er fyldt med guld, og det er holdet, der bærer hele byttet hjem.
Stykket “Tyve” handler om tolv mennesker. Tolv skæbner. Tolv liv der flettes ind og ud af hinandens. Tolv karikerede karakterer som har det svært ved at leve livet, men gør et ihærdigt forsøg. Stykket derimod lever fortrinligt i skuespillernes hænder og det sprudlende og poetiske sprog. Det er smukt iscenesat af Mia Lipschitz - Hun viser os det absurde univers i stykket som åbner sig op og bliver vedkommende og nærværende. Mennesker der forsøger at stjæle sig til livet. Stjæle et øjebliks frihed. Et øjebliks lykke. Tempoet er højt og situationerne skæve og finurlige. Som når Hr. og Fru Schmidt føler sig overvåget af et dyr og er bange for at det holder øje med dem og vil stjæle noget fra dem.
I et overvældende virvar af små scener, får vi et indblik i de tolv mennesker som fortæller os om deres længsler, håb, drømme og frustrationer. Fra Finn der bare ikke vil stå op til Linda der har set en ulv. Monika der er ved at lære hollandsk og Ira hvis mand er forsvundet. Stykkets helhed bindes godt sammen og bliver organisk og flydende. Blandt andet holdes stykkets overgange sammen af de meget gakkede og absurde pause-“ulve“ - skuespillerne i blåskinnende små ulvedragter, som dukker op stykket igennem og stumt holder øje med karaktererne og publikum i et komisk semi”uhyggeligt“ øjeblik. Og ikke mindst på grund af den enkle scenografi.
Scenografien er sort og simpel. Bart, råt og et åbent rum. Otte små hvide kasser skubbes, flyttes og stables og det fungerer fremragende. Det abstrakte rum komplimentere teksten flot og bliver i sig selv poetisk og komisk. Skaber hele tiden nye muligheder og kombinationer og giver plads til at lade skuespillerne lege, udforske og udfolde sig.
De otte skuespiller folder sig virkelig ud på scenen. Holdet er et stærkt hold, man mærker energien lang ud over scenekanten. Vi drages, gribes og griner højlydt. Tiden flyver af sted i teatersalen, så lad endelig eleverne stjæle et par timer af din tid. Det er det hele værd, og du får så meget igen.

Publiceret 01 November 2010 16:00