Det nye klubhus er udstyret med kraftig isolering, jordvarme og solceller.

Det nye klubhus er udstyret med kraftig isolering, jordvarme og solceller.

Klubhus i energiklasse 1

Rostadion har gennemgået tiltrængt renovering

Af
Af Hanne Vammen

Brabrand Rostadion har gennemgået en hårdt tiltrængt renovering, og i sidste uge kunne rådmand for Kultur og Borgerservice, Marc Perera Christensen (K), indvie et nyt klubhus, der som det første i Århus er bygget som et energiklasse 1-byggeri.

Brabrand Rostadion, der blev etableret i 1952 på Vandværksvej, har de seneste år været plaget af gentagne oversvømmelser med vandskader og råd- og svampeangreb til følge. Samtidig var de tidligere faciliteter nedslidte og trængte til en kærlig hånd.

I januar gik Sport & Fritid i gang med moderniseringen i samarbejde med arkitektfirmaet C.F. Møller og ingeniørfirmaet Søren Jensen. Resultatet er et klubhus udstyret med kraftig isolering, jordvarme og solceller.

"Det betyder, at vi kan se frem til en halvering af det årlige energiforbrug", fortæller Marc Perera Christensen.

Dommertårn og anløbsbro

I løbet af det sidste års tid, hvor byggeriet har stået på, er der sket gennemgribende forandringer både på land og på vand.

Udover klubhuset, der er renoveret, er anlægget på landsiden blevet udstyret med et nyt dommertårn. Langs søbredden mellem klubhuset og dommertårnet er en ny anløbsbro blevet etableret, og på vandet er selve baneanlægget blevet renoveret.

Moderniseringen af Brabrand Rostadion, der efter planen næste år skal lægge vand til Danmarksmesterskaberne i roning, har kostet 8,5 millioner kroner samt ekstra ca. 180.000 kroner til baneanlægget i søen.

null

Publiceret 01 October 2010 07:30

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.