Kurt Wstergaards har trukket sig tilbage fra Jyllands-Posten, men hans Muhammed-tegninger skaber stadig røre

Kurt Wstergaards har trukket sig tilbage fra Jyllands-Posten, men hans Muhammed-tegninger skaber stadig røre

Nicolai Wammen fordømmer nye terrorplaner mod Jyllands-Posten

37-årig mand har tilstået planlægning af terror mod Jyllands-Posten

En terrormistænkt 37-årig mand har i Norge tilstået, at han har haft planlagt at sprænge Jyllands-Posten i luften.
Det drejer sig om trusler, som ingen af de ansatte har kendt til før nu, og derfor sender det rystelser gennem avisen.
At avisen nu for anden gang inden for kort tid har været udsat for trusler giver klare udmeldinger fra byens borgmester, Nicolai Wammen.
"Jeg vil på det skarpeste fordømme ethvert forsøg på terror over for Jyllands-Posten. Terroristerne skal vide, at i Århus bøjer vi ikke nakken, fordi nogle få vanvittige vil udøve terror," siger han og fortsætter:
"Jeg har fuld tillid til, at PET og Østjyllands Politi gør det nødvendige i forhold til terrortruslerne, og det er derofr vigtigt, at vi ikke lader os kue af frygten i dagligdagen. Terroristernes strategi om at sprede frygt og vold må bekæmpes overalt - også i Århus."

PET er på sagen

Ifølge PET er manden sammen med to andre blevet anholdt af det norske sikkerhedspoliti tilbage i juli måned. En terrorhandling har ifølge PET ikke været umiddelbart forestående, allerede fordi de nu fængslede mænd var tæt overvåget af det norske sikkerhedspoliti i tiden op til anholdelserne.
"Det er anden gang inden for meget kort tid, at offentligheden får kendskab til oplsyninger om, at Morgenavisen Jyllands-Posten formentlig har været mål fro en planlagt terrorhandling. Det illustrerer naturligvis, at det blandt militante islamister er et prioriteret mål at gennemføre terrorhandlinger rettet mod Danmark og symboler med tilknytning til tegningesagen. Fra PET's side arbejder vi målrettet på dels at identificere og imødegå sådanne trusler, dels på at sikre beskyttelsen af de potentielle mål," siger chefen for PET, Jakob Scharf.

null

Publiceret 28 September 2010 12:30