Lyngbygaard Golf vil gerne skille sig ud og signalere kvalitet hele vejen. Det gør man for eksempel med medlemmernes bagmærke, som Lars Kjær her viser. Det er lavet i metal, mens det i næsten alle andre klubber er lavet i plastik.

Lyngbygaard Golf vil gerne skille sig ud og signalere kvalitet hele vejen. Det gør man for eksempel med medlemmernes bagmærke, som Lars Kjær her viser. Det er lavet i metal, mens det i næsten alle andre klubber er lavet i plastik.

Lars Kjær trives på Lyngbygaard Golf

Det er stadigvæk golf dagen lang for Lars Kjær, som efter i mange år at have solgt golfudstyr, i dag sælger golfoplevelser på Lyngbygaard Golf

Af
Af Jeppe Rafn

Lars Kjær har ikke sluppet sit tag i golfkøllerne, selvom han over de seneste par år har afhændet og solgt sit tidligere golfgrossistfirma Lars Kjær & Co, som han så småt startede op i 1990 og udviklede til en forretning med en årlig omsætning på over 20 mio. kr.
I dag har han sin daglige gang i Århus' nye golfklub Lyngbygaard Golf, hvor han er ansvarlig for salg og markedsføring. Og Lars Kjær har en stor interesse i, at det går golfklubben godt, for han er en af investorerne i golfprojektet, der har kostet 60 mio. kr.
Arbejdet med at lave en ny golfbane ved herregården Lyngbygaard lidt uden for Århus startede i 2002. Projektet har krævet sin kamp i forhold til de offentlige myndigheder og mødt modstand fra finanskrisen, så alle aktionærer har skudt flere penge ind end først planlagt.
"Jeg tror ikke, at nogle af investorerne får penge tilbage i vores tid, men vi afleverer en unik golfbane til vores børn og byen," siger 62-årige Lars Kjær.

Enestående placering

"Det er helt unikt, at en ny golfbane får lov at ligge så tæt på en halvstor by – kommunerne vil helst have kontrol over bynære landområder. Placeringen tæt på Århus City er et af de væsentligste argumenter for at lave Lyngbygaard. Århusianerne synes, der er langt herud, men prøv at bo i København. Der kan det nemt tage en time for at komme ud at spille golf."
Klubben samarbejder med fire hoteller i Århus, hvor Greenfee spillere (gæstespillere) kan bo på fordelagtige vilkår og spille golf på Lyngbygaard. Alle Greenfee spillere modtager en vand og en baneguide, inden de teer ud på hul 1.
"Man skal ikke bare spare sig ihjel. Det koster godt nok 400 kr. at spille golf her, men du får sandelig også en god oplevelse. Vi havde over 1.000 Greenfee spillere i juli måned og får rigtig mange positive tilbagemeldinger," fortæller Lars Kjær.
Greenfee spillerne er vigtige for klubbens økonomi, for tilgangen af nye golfere i Danmark er bremset op i de seneste par år, hvilket man også mærker i Lyngbygaard.
Man nærmer sig 300 medlemmer, men man skal med tiden gerne op på 13-1400 medlemmer, for at det ser fornuftigt ud.

Blå Bog Lars Kjær

Født 1947. Uddannet skolelærer på Marselisborg Seminarium i 1970, men det trak mere i ham at arbejde i faren Anders Kjærs firma, Nielsen & Laursen Brandt A/S i Brabrand, der solgte autoreservedele. Lars Kjær overtog senere firmaet og solgte det i 1994 til tyske Hella. På det tidspunkt var Lars Kjær så småt begyndt at sælge golfudstyr fra autolageret på Edwin Rahrs Vej i Brabrand. Efter salget af autofirmaet lejede han sig ind i dets lokaler i Brabrand og helligede sig arbejdet i golffirmaet Lars Kjær & Co. Firmaet var i starten lokal distributør for mindre golfmærker i Danmark og producerede samtidig sine egne mærker som Go Classic. Frem til omkring 2005 satsede Lars Kjær & Co på billigere mærker til de mange nye danske golfspillere, mens man i dag handler med dyrere produkter som Bridgestone bolde og elektriske Powakaddy Trolleys. Lars Kjær har i løbet af de seneste par år afhændet sit ejerskab i Lars Kjær & Co, men er fortsat tilknyttet firmaet på konsulentbasis. Han er partner og en af investorerne i Lyngbygaard Golf, hvor han også har sin daglige gang med ansvar for salg og markedsføring. Lars Kjær bor i Højbjerg er gift og har to voksne børn.

Publiceret 15 August 2010 09:00

SENESTE TV

Galleri-rundtur i Aarhus

Galerie Møller Witt

Det er ved at være sidste chance for at se Jes Fomsgaards soloudstilling på Galerie Møller Witt. Fomsgaard har tidligere bidraget til udsmykningen af iNano Instituttet Aarhus Universitet. Udstillingen 'Artificiel Move' er åben til 26. juni og viser en række malerier med fokus bl.a. på kompleksiteten og bevægelsen i de mange forskellige rum, mennesker er en del af.

Galerie Møller Witt, Christiansgade 18, Aarhus C.

Galleri Gallo

De to kunstnere Louise Volsted Pedersen og Ulf Larsen udstiller for tiden på Galleri Gallo. Ulf Larsen har tidligere lavet naturmalerier, men efterhånden er det mere motiver fra byen og tegninger af jazzmusikere live, han har kastet sig over. Louise Volsted Pedersen eksperimenterer med udtryk, linje og former og henter inspiration bl.a. i naturen, blade og egne fotografier. Udstillingen kan ses til 19. juni.

Galleri Gallo, Nørre Allé 86, Aarhus C.

Galleri Profilen

180 ukendte værker af Hans Horn, hvis liv som soldat under 2. verdenskrig er beskrevet i Tom Buk-Swientys bog 'Det ensomme hjerte', udstilles på Galleri Profilen til 27. juni. Værkerne, der ikke har været udstillet før, viser bl.a. akvareller af blomster, landskaber, satiriske religiøse billeder og stærke traumatiske malerier om krigen.

Galleri Profilen, Grønnegade 93, Aarhus C.

Keller-Arlund – temporary art

Udstillingsstedet Keller-Arlund viser til 20. juni malerier af Vibeke Jensen, der har rum som gennemgående motiv. Kunstneren bruger en teknik, hvor hun 'prikker' sine motiver op og binder dem sammen med flader og plamager, så de tilsammen danner rum.

Keller-Arlund, Peder Skrams Gade 32, Aarhus N.