Ingen spor af Lisbet i Risskovs kloakker

Forgæves eftersøgning efter spor af Lisbet i Risskovs kloakker

Af
Af Jeppe Rafn

Østjyllands Politi har indstillet den underjordiske eftersøgning af Lisbet Nielsen omkring Engholms Alle i Risskov, hvor hun boede.
Politiet fik onsdag assistance fra dykkere fra militæret, som dykkede ned i regnvandsbassiner og kloakker for at lede efter Lisbets lig.
"Vi fandt intet af politimæssig interesse," siger politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi.
Eftersøgningen skete efter en henvendelse fra beboere på Engholms Allé, der fortalte, at vandet ikke trak så hurtigt som tidligere.
"Vi ved ikke, hvorfor vandet ikke trækker så hurtigt længere. Det må man spørge en vvs'er om," siger Mogens Brøndum.
Eftersøgningen under jorden startede onsdag morgen kl. 9 og blev indstillet igen kl. 13.30.
Lisbet Nielsen har været forsvundet siden oktober sidste år og formodes dræbt af sin daværende kæreste, som efterfølgende hængte sig selv i arresten.

null

Publiceret 01 July 2010 11:25