Nuværende divisionsspiller og tidligere superligaspiller Rene Carlsen er ny træner i TMG Fodbold.

Nuværende divisionsspiller og tidligere superligaspiller Rene Carlsen er ny træner i TMG Fodbold.

Rene Carlsen ny træner i TMG

Mårslet klubben TMG, der spiller i serie 3, har ansat Rene Carlsen som træner. Den nye træner spiller 1. Divivisonsfodbold i Fredericia og har tidligere spillet i Superligaen for Randers FC

Af
Af Jeppe Rafn

TMG Fodbold har indgået en halvårlig kontrakt med 30-årige Rene Carlsen, som skal være cheftræner for klubbens førstehold i serie 3. Rene Carlsen er stadigvæk selv aktiv professionel fodboldspiller i 1. Divisionsklubben Fredericia og har tidligere spillet i den islandske mesterklub Valur samt flere sæsoner i Superligaen for Randers FC.
"Aftalen med Rene Carlsen er ønsketænkning for klubben. Med hans store erfaring fra højeste plan vil han kunne lære de unge spillere en masse," siger Claus Quiding, seniorformand i TMG Fodbold.
Mårslet klubben har et ungt hold med en gennemsnitsalder på blot 20 år og er på tre år avanceret fra serie 6 til serie 3. Klubben har oplevet stor tilgang og regner med, at 40 spillere er klar til sæsonstart, så man har tilmeldt et nyt seniorhold, så man fra i år har to hold.

Egen karriere kommer først

Den nye træner bor i Århus, selvom han til daglig spiller i Fredericia, og han ser frem til at prøve kræfter med trænergerningen.
"Jeg kendte ikke klubben, før de kontaktede mig, men jeg kan forstå, at det er nogle unge ærgerrige gutter, og vi satser på at rykke op i den nærmeste fremtid," siger den nye TMG træner, som har gjort det klart overfor klubben, at jobbet som træner skal passe ind med hans egen fodbold.
Det er fortsat hans egen fodboldkarriere, som kommer i første række.
Rene Carlsen har været på kontrakt i Fredericia i et år, men en drilsk lægmuskel har betydet, at han endnu ikke har spillet nogle kampe for 1. Divisionsklubben. Han har et halvt år tilbage af sin kontrakt i Fredericia og vil gerne fortsætte som professionel fodboldspiller, men det afhænger af, om bentøjet holder. Sideløbende med fodboldkarrieren er han begyndt at uddanne sig til tømrer og leder efter en læreplads som tømrer i Århus-området.

TMG Fodbold har første træning lørdag 13. februar kl. 11.

Rene Carlsens karriere

IF Midtdjurs (ungdom) Skovbakken (ynglinge) Vorup FB Randers FC Valur, Island FC Fredericia

Publiceret 09 February 2010 06:00

SENESTE TV