Torsten Granov har i mange år beskæftiget sig med trøfler, både som trøffeljæger, foredragsholder, skribent og som trøffelkok. Han er samtidig det eneste danske medlem af det franske trøffelbroderskab Confrérie de la Truffe Noire et de la Gastronomie.

Torsten Granov har i mange år beskæftiget sig med trøfler, både som trøffeljæger, foredragsholder, skribent og som trøffelkok. Han er samtidig det eneste danske medlem af det franske trøffelbroderskab Confrérie de la Truffe Noire et de la Gastronomie.

Århusiansk trøffelkogebog kan blive verdens bedste

Rejsebureaudirektør Torben Granovs kogebog "En bog om trøfler" er nomineret til prisen som "Bedste kulinariske rejsebog" i Gourmand World Cookbook Awards

Af
Af Grethe Bo Madsen

Torsen Granov, direktør i rejsebureauet Cultours på Trøjborg, fik i december prisen "Bedste kulinariske rejsebog" i Danmark for "En bog om Trøfler", hvori han fortæller om sin passion for de små underjordiske sorte svampe og deler ud af sine erfaringer fra utallige trøffeljagter og trøffelmiddage.
Nu er samme bog nomineret til finalen i kategorien Best Culinary Travelguide i den prestigefyldte internationale Gourmand World Cookbook Awards. Prisuddelingen finder sted 11. februar under Paris Cookbook Fair.

Kogebøgernes Oscar

Prisoverrækkelsen, der blev stiftet af likør-arvingen Edouard Cointreau i 1995, kan nærmest sammenlignes med kogebøgernes svar på en Oscar-uddeling.
I år deltager flere end 5.000 kogebøger udgivet i perioden 15. november 2008 til 12. november 2009 fra flere end 100 lande verden over.
"Jeg anede ikke, det eksisterede, og blev først lidt skeptisk, da jeg i sensommeren blev bedt om at sende to eksemplarer af bogen. Men da jeg fik tjekket hjemmesiden, blev jeg klar over, hvad det egentlig handler om, og er utrolig glad og beæret over, at de har fundet frem til min bog, siger Torsten Granov, hvis passion for trøfler har skaffet ham en plads som eneste dansker i det franske trøffelbroderskab, der består af omkring 500 franske trøffelbønder og kokke.

Publiceret 26 January 2010 08:00