Opbakning til Haiti

Tegneren Kurt Westergaard og Danmarks Smukkeste Festival har doneret en pakke til fordel for ofrene på Haiti

Lørdag lagde tegner Kurt Westergaard energien i et værk på 31 x 41 cm., som han donerer til hjælp til børnene på Haiti. Danmarks Smukkeste Festival har stillet en Smukfest-pakke til rådighed for TV2 og Unicefs store landsindsamling for børnene blandt jordskælvsofrene på Haiti. Indholdet i Smukfest-pakken er for 10 personer, som afhentes onsdag den 4. august i Smukbussen, et vilkårligt sted i Danmark. 1000 øl til disposition onsdag d. 4. august, 10 festivalbilletter til Smukfest 2010, 5 stk. 2-personers hotel og hjemkørsel for 10 personer i Smukbus søndag d. 8. august til en samlet værdi af ca. kr. 60.000.
Begge dele bliver sat til salg på lauritz.com, efter planen allerede i dag mandag den 18. januar.

Publiceret 18 January 2010 11:28