Turistdirektør i VisitAarhus Chris Jensen fik 10,5 måneder i jobbet.

Turistdirektør i VisitAarhus Chris Jensen fik 10,5 måneder i jobbet.

"Skibs-kabale" splitter VisitAarhus

Turistdirektør i VisitAarhus Chris Jensen går øjeblikkeligt efter uenighed mellem direktionen og bestyrelsen

"Vi er enige om, hvor vi skal hen, men vi er ikke enige om, hvordan vi skal komme derhen og hvor hurtigt, det skal gå."
Sådan forklarer turistchef Chris Jensen om baggrunden for hans opsigelse torsdag 14. marts. Chris Jensen fik dermed under et år på posten som turistchef, som han begyndte 1. marts 2009.
"Det handler om, at vi ikke er enige om ambitionerne for 2010. Man kan sige, at det nok er antallet af "skibe i søen", der skiller os. Bestyrelsen tilkendegav på et møde i forgårs, at de gerne havde set højere ambitioner for udviklingen af vores projekter i 2010. Men her har jeg været uenig, for jeg mener, at der er en række strukturelle udfordringer i Visitaarhus´ organisation, som der skal være på plads, før jeg kunne trykker på speederen og igangsætte de nye projekter. En organisation skal simpelthen være klar til de opgaver, den står over for," fortæller Chris Jensen, som først sent har vidst, hvad han havde at gøre med i 2010.
Først i december 2009 fik Chris Jensen at vide, at Magistraten under Århus Kommune havde bevilget ekstra fire millioner til VisitAarhus fra Århus Kommunes erhvervspulje. Af de fire millioner går de to millioner til at dække VisitAarhus samlede forventelige gæld med udgangen af 2009. En miollion kroner går til omstruktureringer og den sidste million går til at hæve det årlige driftstilskud fra Århus Kommune.
"Det var dermed først i december, at vi havde klarhed over vores budget for 2010, og derfor var en del projekter blev sat på pause, fordi vi jo ikke vidste, om der var midler til dem. På den baggrund turde jeg ikke lægge hovedet på blokken og garantere, at vi så ville nå alt det, som bestyrelsen håbede, vi kunne nå i 2010," siger Chris Jensen, som ikke mente, at der var udsigt til enighed.
"Nej, som jeg vurderede det, kunne vi bare ikke blive enige. Derfor måtte vore veje skilles, men jeg har haft en rigtig god tid i VisitAarhus, og jeg ønsker dem held og lykke for selve planen for årene frem til 2017 er helt rigtig," siger Chris Jensen.

Bestyrelsesformand: Meget ærgerligt!

Bestyrelsesformanden i VisitAarhus beklager Chris Jensens afgang.
"Det er rigtig ærgerligt. Jeg syntes, Chris Jensen har gjort et godt arbejde, så det er ærgerligt, at han vælger at gå," siger Sten Tiedemann. Han mener dog ikke, at bestyrelsens krav til mål og ambitioner for 2010 har været for høje.
"Jeg synes, at vi i bestyrelsen har sat rimelige krav. I alle organisationer er der udfordringer, men vi mener ikke, at de har været så store, at de ikke kan løses," siger Sten Tiedemann, som altså gerne havde set en mere konkret handlingsplan for projekterne i 2010.
"Jeg mener, at resurserne der til at en mere konkret handlingsplan kunne være præsenteret," siger Sten Tiedemann, som vurderer, at det vil tage nogle måneder at finde en ny turistdirektør.
"Indtil da vil erhvervschef Jens Beyer Schmidt-Sørensen overtage jobbet i en halvtidsstilling. Det er vi glade for, for han er godt inde i det arbejde, som VisitAarhus beskæftiger sig med," fortæller Sten Tiedemann.

null

Publiceret 14 January 2010 15:30