Nando Rafael forlader AGF for et halvt år til leje i tyske FC Augsburg.
Foto: Allan Baden.

Nando Rafael forlader AGF for et halvt år til leje i tyske FC Augsburg. Foto: Allan Baden.

AGF's Nando Rafael på tysk udlejningskontrakt

Tyske FC Augsburg har skrevet halvårlig kontrakt med AGF om Nando Rafael

Af
Af Grethe Bo Madsen

AGF skrev søndag 10. januar kontrakt med tyske FC Augsburg om en halvårlig lejeaftale for AFG-spilleren Nando Rafael. Det oplyser sportschef Brian Steen Nielsen.
"Vi har valgt at sige ja til denne lejeaftale ud fra en sportslig betragtning. Vi vil gerne have David Devdariani til at spille en af de to angrebspladser, hvor vi i forvejen råder over Graulund, Dioh og Nando. Samtidig vil vi også gerne ud fra et talentudviklingsmæssigt synspunkt give Sanel Kapidzic, som vi ser et stort potentiale i, mulighed for at komme tættere på holdet, og derfor har vi fundet det bedst for alle parter at udleje Nando," udtaler han
"Nando er en god spiller og en fantastisk person, som vi vil komme til at savne. En spiller af hans kaliber skal spille fast, og derfor er jeg også glad for at denne mulighed er opstået, så han kan få de kampe, han skal," uddyber sportschefen.

Frem til 30. juni er Nando Rafael på banen for FC Augsburg, der spiller i den næstbedste tyske række.

Publiceret 11 January 2010 10:00