Mads Larsen bokser i Nrgi Arena

Mads Larsen håber på at få karrieren tilbage på skinner i Århus

NRGi Arena danner lørdag d. 30. januar 2010 rammen om EM-titelkampen mellem Mads "Golden Boy" Larsen og nordirske Brian Magee. Det er offentliggjort på Århus Elites Hjemmeside.
Århus-fødte Mads Larsen er tilbage i Danmark efter tre år i det tyske hos promotoren Kalle Sauerland. Den 30. januar 2010 kan den forhenværende europamester og VM-udfordrer få sit store danske comeback, når han bokser EM-titelkamp i supermellemvægt mod hardhitteren Brian Magee. Kampen er en klassisk skæbnekamp, der kan betyde knald eller fald for Larsens videre karriere.
Ud over EM-hovedkampen mellem lokalmatador Mads Larsen og Brian Magee ligger det foreløbig fast, at Århus´ andet supermellemvægts-hit Lolenga Mock skal i ringen for at forsøge at erobre EU-titlen.
Desuden skal den tidligere EM-udfordrer Martin Kristjansen forsøge at geare op til en ny titelkamp, ligesom den københavnske sværvægter Claus Bertino også skal i ringen.
"Og så skal det ikke være nogen hemmelighed, at jeg også håber at kunne nå til enighed med endnu et Århus-topnavn," tidligere VM-udfordrer Allan Vester, om en rigtig knaldkamp, siger promotor Hans-Henrik Palm, der er arrangør af stævnet til Århus Elite.

Publiceret 04 January 2010 11:30