Musikhusets direktør Marianne Bedsted sammen med Musikhusets nye forpagter af café, brasserie og restaurant, Søren Anker, Turbinehallen.

Musikhusets direktør Marianne Bedsted sammen med Musikhusets nye forpagter af café, brasserie og restaurant, Søren Anker, Turbinehallen.

Søren Anker skal lave maden i Musikhuset

Det bliver Turbinehallen, der drives af Søren Anker, der fra årsskiftet skal lave maden og servere for Musikhusets gæster

Af
Af Jeppe Rafn

Musikhuset har fundet sin nye restauratør, som fra årsskiftet og frem til sommeren 2015 overtager forpagtningen af café, brasserie og Restaurant Richter.
Valget faldt på Turbinehallen, som sammen med den nuværende medarbejderstab i Musikhusets restaurant skal betjene de mange gæster året rundt. Musikhuset har årligt op mod 700.000 gæster til arrangementer i de seks sale, gratis koncerter i Caféen og på Foyerscenen, små og store udendørs arrangementer i Musikhusparken, SPOT festivalen, messer og andre store erhvervsarrangementer.
"Turbinehallen har som Musikhuset Aarhus fokus på vækst og salg, og så står de for professionalisme samtidig med, at de formår at tænke skævt og nyt. Endelig matcher deres værdier vores: Troværdig, respekt og engament," forklarer Marianne Bedsted, direktør i Musikhuset Aarhus.
Søren Anker, Turbinehallen: "Vi har længe kigget efter større faciliteter, der kan matche den vækst, vi har i Turbinehallen, og restaurantdelen i Musikhuset passer perfekt ind i vores strategi, hvad angår størrelse, udfordringer og økonomi. Vi ser frem til at udvikle nye koncepter omkring mad, servering og underholdning, så vi sammen med Musikhuset kan skabe en endnu større vækst på kultursiden i Århus."

Turbinehallen

Turbinehallen holder til i en gammel maskinhal på havnen i Århus Arrangerer fester, konferencer, events og laver mad ud af huset Turbinehallen og dets relaterede lokaler har mellem 50.000 og 70.000 spisende gæster om året Består af en ledergruppe på fire samt ca. 20 fastansatte og mange afløsere Ejes af Søren Anker, 42, der tidligere har været indehaver af Anker & Co Byens Ost, fiskebutikken på M.P. Bruuns Gade, a la carte restauranten AC på Klostertorv og var iværksætteren bag byens første sushi bar i Brammersgade. I dag driver han udover Turbinehallen også det gamle Auktionshus i Mejlgade 45 og Teatersalen på Østergade 12.

Publiceret 24 November 2009 10:00

SENESTE TV