Århus´ unge udgave af Hausgaard

Kasper Gross vandt tv-showet "Danmarks næste comedy-stjerne" på Kanal 6

Af
Af Martin Hansen

Den 22-årige Kasper Gross er en stand-up komiker i rivende udvikling. I sidste uge vandt han tv-showet "Danmarks næste comedy-stjerne", som blev vist på Kanal 6, og for en komiker kunne showet ikke være timet bedre.
"Nu er det ved at være julefrokost tid, og jeg har rigeligt at se til her i den kommende tid, så det er dejligt. Det betyder da helt sikkert noget at vinde sådan en konkurrence, som man kan kalde en blåstempling af det jeg skriver," fortæller Kasper Gross, som har taget en pause fra studierne på Aarhus Universitet for at kunne koncentrere sig om at skrive stand up-materiale.
Det har indtil videre kastet to titler af sig, da han i maj vandt "Danish Open I Stand-up" på Studenterhuset i Århus.

Moderne Niels Hausgaard

Da Kasper Gross i sidste uge vandt konkurrencen på Kanal 6 blev han sammenlignet med Niels Hausgaard. Kasper Gross havde nemlig en meget fortællende stand up-stil, hvor der var relativt få "punchlines", men hvor hele fortællingen i sig selv var underholdende.
"Det var lidt en chance, jeg tog der. Jeg havde faktisk noget materiale, som jeg selv syntes var sjovere, men for at skille mig ud, valgte jeg den mere fortællende vittighed," fortæller Kasper Gross, som ikke har noget imod at være en ung udgave af Niels Hausgaard.
"Det har jeg absolut intet imod, for jeg er også selv lidt "morfar". Jeg er stor fan af Niels Hausgaard, for han er en fantastisk dygtig fortæller, og uanset hvad han fortæller, så har han stor troværdighed over sig, og det er beundringsværdigt," siger Kasper Gross.
På www.nutv.dk kan du se, da Kasper Gross vandt konkurrencen, og på www.kaspergross.dk kan du læse mere om komikeren selv.

null

Publiceret 09 November 2009 13:15

SENESTE TV

Præsteklumme:

Livstræets krone

præsteklumme En af de meget populære sange ved vores morgensang med eleverne fra Lystrup Skole er 'Livstræets krone'. Den appellerer umiddelbart til børn og unge mennesker. Men den bliver også jævnligt bragt i forslag for eksempel til dåbsgudstjenester og konfirmationer. Det er da også en dejlig, livsbekræftende sang, der sunget første gang ved indvielsen af et stort billedtæppe på Silkeborg Højskole. Tekst og melodi blev skrevet af to lærere på Højskolen, Erik Lindebjerg og Hans Holm. Sangen har et herligt refræn:

Lad dem lege i livstræets krone,

lad dem føle, at livet er stort,

lad dem skue de blå horisonter

og himmelhvælvingens port.

Hvem vil ikke gerne lege i livstræets krone og føle, at livet er stort, når der er så meget andet, der kan trykke mennesker ned og gøre os til slaver af job og tid? Mon ikke alle drømmer om blå horisonter og en strålende lys himmelhvælving? Det poetiske sprog skaber billeder, som vi forbinder os til med følelser og håb.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn

Men det rationelle sprog taler anderledes realistisk og nøgternt om de kendsgerninger, der ikke er til at komme uden om. Jeg har lige været til et foredrag med meteorologen Mikael Jarnvig om 'Klima og kærlighed', hvor det rationelle sprog især blev taget i brug. De var nemlig mange kolde og alarmerende facts i det foredrag. Men klimaet kan vi ikke alene forholde os til med vores fornuft. De store spørgsmål involverer også vores følelser. Vi må have kærligheden med.

Præsteklumme: At blive set

I sit foredrag refererede Mikael Jarnvig en tale om klimaet, som Barack Obama holdt som USA's præsident i 2015. I sin tale sagde Obama følgende: ”De menneskelige aktiviteter er skyld i store klimaændringer. I de senere år har vi set usædvanligt stærke storme, lange perioder med tørke, kraftige skovbrande og voldsomme oversvømmelser. Indlandsisen smelter så hurtigt, at National Geograhic hele tiden må ændre deres kort. Vi er den første generation til at føle, hvor alvorlige klimaændringerne er – og vi er den sidste generation, der kan nå at gøre noget ved det.”

Det er meget alvorlig tale, som nok kan gøre en og anden desillusioneret. Men det er også en tale, som holder mennesket fast på det ansvar, vi er blevet betroet, som Guds skabninger og forvaltere af klodens vand, luft, jord – ja, hele den rige natur, som vi er indfældet i og afhængig af.

Og her er det så, at kærligheden kommer ind. Kærligheden til den blå planet, der er vores fælles hjem. Vi må tage ansvaret på os af kærlighed til vore medmennesker rundt om på hele kloden, såvel som til vore egne børn og børnebørn. Vi kan ikke være ligeglade og bare bruge løs, som om der var uanede ressourcer, og som om vores 'brug-og-smid-væk' mentalitet er uden konsekvenser. Vi skal lytte til fornuft og bruge både hjerte og forstand. Og det skal vi gøre, for at vore efterkommere også kan synge med på sangen om legen i livstræets krone, der får os til at føle, at livet er vidunderligt stort.